Kapitel V
Spørgsmål og Svar

 
1. Falun og Falun Gong

Spørgsmål: Hvad er Falun sammensat af?

Svar: Falun er et intelligent væsen, der består af højenergi-substans. Den omdanner automatisk Gong og eksisterer ikke i vor dimension.  

Spørgsmål: Hvordan ser Falun ud?

Svar: Man kan blot sige at Falun’s farve er gyldengul, da der ikke eksisterer en sådan farve i vor dimension. Den inderste rings baggrundsfarve er højrød. Den yderste rings baggrund er orange. Der er to røde og sorte Taiji (Yin/Yang) symboler, der tilhører Tao Skole. Der er også to andre røde og blå Taiji-symboler, der tilhører den Store Oprindelige Tao Skole. Disse to skoler er forskellige. Swastika-symbolet  (Wan) er gyl­den­gult. Personer med det Himmelske Øje åbent på et lavt niveau kan se Falun rotere ligesom en elektrisk ventilator. Hvis man ser den tydeligt, er den meget smuk, og kan inspirere udøveren til at anstrenge sig endnu mere i sin kultivation.  

Spørgsmål: Hvor er Falun placeret oprindeligt? Hvor er den placeret senere?

Svar: Jeg gav jer kun én Falun. Den befinder sig i den nedre mave­re­gion, på samme sted hvor den Dan vi omtalte tidligere bliver kultiveret og opbevaret. Dens placering ændres ikke. Nogle mennesker er i stand til at se mange roterende Falun. Disse bruges udvortes af min Fashen til at justere din krop.  

Spørgsmål: Kan Falun udvikles gennem udøvelse? Hvor mange af dem kan udvikles? Er der nogen forskel mellem disse og den Læreren har givet mig?

Svar: Falun kan udvikles gennem udøvelse. Efterhånden som din energistyrke fortsat styrkes, vil flere og flere Falun udvikles. Alle Falun er ens. Den eneste forskel er at den Falun, der findes i den nedre maveregion ikke bevæger sig rundt, da den er roden. 

Spørgsmål: Hvordan kan man mærke og observere Falun’s tilstedeværelse og rotation?

Svar: Der er ingen grund til at mærke eller observere den. Nogle mennesker er meget sensitive og kan mærke Falun’s rotation. I begyndelsen efter Falun er blevet placeret, kan det føles lidt uvant at den befinder sig i din krop. Du kunne få mavepine, fornemme at noget bevæger sig eller føle en varme etc. Efter du har vænnet dig til det, vil du ikke længere kunne mærke noget. Dog vil folk med supernormale evner kunne se den. Det er netop som med din mave; du mærker heller ikke dens bevægelser. 

Spørgsmål: Retningen hvormed Falun roterer på Falun-symbolet er ikke den samme som den på de studerendes Id-kort (med reference til første og andet seminar). Den Falun der er afbilledet på seminarets Id-kort drejer mod uret. Hvorfor?

Svar: Formålet er at give jer nogle ting. Dens udadgående energi-udstråling regulerer alles kroppe, så derfor drejer den ikke med uret. I kan se dens rotation. 

Spørgsmål: Hvornår udstyrer Læreren eleverne med Falun?

Svar: Vi vil her fortælle jer alle sammen, at nogle af vore elever har udøvet mange forskellige metoder. Det vanskelige ligger i at rydde op i alt det rod og uorden, der findes i deres kroppe, ved at beholde det gode og blive af med det dårlige. Dette kræver en ekstra indsats. Derefter kan Falun sættes på plads. Størrelsen af den isatte Falun afhænger af ens kultivationsniveau. Visse personer der aldrig har udøvet Qigong før, men som har god medfødt kvalitet, vil komme af med sygdomme via en justering af deres krop under denne forelæsningsrække. De vil kunne forlade niveauet for Qi-udøvelse og træde ind i stadiet det “Mælkehvide Legeme.” Mange har et dårligt helbred og de vil blive justeret kontinuerligt, for hvordan kan Falun isættes førend justeringerne er fuldført? Det er kun et fåtal, der ikke kan få isat Falun, men bliv nu ikke bekymret! Jeg har allerede installeret Qiji, der kan forme Falun. 

Spørgsmål: Hvordan bæres Falun?

Svar: Den bæres ikke. Jeg frigiver Falun og indsætter den i din nedre maveregion. Den befinder sig ikke i vor fysiske dimension, men i en anden dimension. Hvis den havde befundet sig i denne dimension, sammen med indvoldene i din nedre maveregion, hvad ville der så ske om den begyndte at rotere? Den eksisterer i en anden fysisk dimension og kommer ikke i karambolage med denne.  

Spørgsmål: Vil du fortsætte med at uddele Falun ved dine næste forelæsninger?

Svar: Du får kun én. Nogle mennesker kan fornemme mange Falun rotere. Disse er til udvortes brug og har udelukkende det formål at justere din krop. Det største særkende ved vor metode, er at når energi bliver udsendt, vil en række Falun blive frigivet. Således vil du allerede inden du begynder at udøve, have mange Falun der roterer hid og did, imens de justerer din krop. Den Falun jeg virkelig giver jer, er den der befinder sig i den nedre maveregion.  

Spørgsmål: Vil Falun forsvinde hvis jeg holder op med at udøve? Hvor længe vil den blive hos mig?

Svar: Så længe du betragter dig selv som udøver og opfører dig i overensstemmelse med de Xinxing-krav jeg har omtalt, vil Falun ikke forlade dig når du ikke udøver, men vil endda styrkes. Din energistyrke vil fortsætte med at vokse. Hvis du imidlertid ikke opfører dig i over­ensstemmelse med mine Xinxing-krav, er jeg bange for at din udøvelse ikke vil være til nogen nytte, selv hvis du øver flit­tigere end alle andre. Så selvom du øver, vil det ikke gavne noget. Uanset hvilken metode du udøver, er det meget tænkeligt at du er i færd med at udøve en ond metode, hvis du ikke gør det i overensstemmelse med kravene. Hvis du altid tænker dårlige ting som “den eller den person er så dårlig; ham skal jeg nok ordne, når jeg har udviklet nogle evner” eller hvis du tilføjer disse ting under udøvelse og ikke følger mine retningslinier omkring Xinxing, vil du så ikke også være i færd med at udøve en ond metode, selvom du er ved at lære Falun Gong?  

Spørgsmål: Læreren siger ofte, “Du kan ikke få en Falun for selv 100 millioner Yuan.” Hvad mener du med det?

Svar: Det betyder bare at den er ufatteligt værdifuld. Hvad jeg giver dig er ikke bare Falun, men også mange andre værdifulde ting der skal garantere at du kan udøve. Disse ting kan heller ikke fås for penge.  

Spørgsmål: Kan jeg få Falun hvis jeg er kommet sent?

Svar: Så længe du kommer før de sidste tre forelæsningsdage, kan din krop blive justeret og udstyret med Falun og andre ting. Imidlertid kan det ikke siges med sikkerhed, hvis du kun kommer i løbet af de sidste tre dage, men du vil stadig opnå at blive justeret. Det er vanskeligt at plante disse ting, men muligvis er din tilstand gunstig og de vil kunne plantes.  

Spørgsmål: Er Falun den eneste ting der bliver brugt til at rette op på unormale tilstande i det menneskelige legeme?

Svar: Korrektionen afhænger ikke kun af Falun. Mester bruger også mange andre metoder. 

Spørgsmål: Hvad er Falun Gong’s forhistoriske baggrund?

Svar: Jeg synes dette er et alt for stort spørgsmål på alt for højt niveau. Det overskrider hvad vi bør vide på nuværende niveau, så vi kan ikke tale om det her. Men der er én ting alle bør vide: Vort kultivationssystem til­hører Qigong af Buddha Skole – ikke buddhistisk Qigong. Det er ikke buddhisme, selvom vi deler samme mål. Vi er blot to forskellige kultivationsmetoder med forskelligt forløb, men med samme sigte. 

Spørgsmål: Hvor lang er Falun Gong’s historie?

Svar: Det kultivationssystem jeg har udøvet i, er ikke helt det samme som det jeg har offentliggjort. Den Falun jeg har kultiveret er mere kraftfuld end hvad der bliver undervist i og videregivet her. Derudover udviklede min Gong sig hurtigere end hvad der er tilladt i dette system. Alligevel tillader det kultivationssystem jeg har offentliggjort en hurtig vækst af Gong, hvilket resulterer i at kravet til udøverens Xinxing er strengere og højere end normalt. De ting jeg har introduceret til offentligheden er omarrangerede, og med krav der ikke er helt så høje som dem jeg praktiserede, men dog strengere end hos de almindelige kultivationssystemer. Fordi systemet er anderledes end hvad det oprindeligt var, er jeg blevet kaldt dets grundlægger. Hvad angår længden af Falun Gong’s historie, heri ikke med­regnet tiden fra før offentliggørelsen, kan vi sige at det begyndte forrige maj (1992), da jeg først begyndte at undervise i det nordøstlige Kina.  

Spørgsmål: Hvad giver Læreren os under forelæsningerne?

Svar: Jeg giver alle Falun. Der findes Falun til kultivation og der findes Falun til justering af kroppen. Samtidig tager mine Fashen sig af dig – alle har en – forudsat at du kultiverer Falun Gong. Hvis du ikke kultiverer, vil Fashen naturligvis ikke tage sig af dig. De ville ikke gøre det, selv hvis de blev sat til det. Mine Fashen ved lige præcis hvad du tænker. 

Spørgsmål: Kan Falun Gong sætte mig i stand til at kultivere den Sande Frugt?

Svar: Dafa er uden grænser. Selv hvis du havde kultiveret til en Tathagata’s niveau, ville der ikke være nogen ende. Vi er en ortodoks kultivationsmetode – kultiver bare! Hvad du opnår, er den Sande Frugt. 

2. Udøvelsesprincipper og metoder                                 

Spørgsmål: Efter at have endt udøvelsen “Det Himmelske Kredsløb,” siger nogle udøvere at de har haft drømme hvori de tydeligt ser sig selv svæve i himmelen. Hvad betyder dette?                                                                                                                                                 

Svar: Jeg kan fortælle dig at det ikke er en drøm, hvis sådan noget sker under meditation eller i drømme. Det er forårsaget af din Yuanshen der forlader dit fysiske lege­me – hvilket er fuldstændig forskelligt fra en drøm. I en drøm kan du ikke se så klart og så detaljeret. Når din ånd forlader kroppen, kan hvad du ser og hvordan du svæver op, ses  realistisk og huskes tydeligt. 

Spørgsmål: Hvilke dårlige konsekvenser vil det medføre hvis Falun bliver deform?

Svar: Det betyder at udøveren er kommet på afveje og at Falun har mistet sin virkning. Dette vil desuden medføre en masse besværligheder i kultivationen. Det er som hvis du har valgt ikke at gå på hovedvejen, men på en sidevej hvor du bliver væk og ikke kan finde vej. Du vil støde på vanskeligheder, der vil afspejle sig i dagligdagen. 

Spørgsmål: Som udøvere, hvordan skal vi tage os af det hjemlige miljø? Kan huset have Falun?

Svar: Mange af jer der sidder her har set Falun’s tilstedeværelse i jeres hjem, og jeres familier er også begyndt at nyde godt af det. Som vi før har nævnt eksisterer der mange dimensioner på samme tid og sted. Dit hus er ingen undtagelse og behøver derfor en oprydning. Den måde det normalt foregår på, er ved at eliminere de dårlige ting for siden at installere et skjold, således at intet dårligt kan trænge ind. 

Spørgsmål: Under udøvelse rammer Qi et sygt område, så det føles smertefuldt og hævet. Hvorfor det?

Svar: Sygdom er en slags ansamling af sort energi. Efter vi bryder det i stykker i første del af lektionen, vil stedet føles hævet. Imidlertid har det allerede mistet sine rødder og er begyndt at blive stødt ud. Det vil hurtigt blive udstødt og sygdommen vil ikke længere eksistere. 

Spørgsmål: Mine gamle sygdomme forsvandt under de første dage i møderækken, men kom pludseligt tilbage nogle dage senere. Hvorfor?

Svar: Fordi man gør meget hurtige fremskridt indenfor vort kultivationssystem, og jeres niveauer ændres på kort tid, er din sygdom kureret før du ved af det. De symptomer der senere dukker op, er som jeg tidligere har været inde på, udtryk for at der er “prøvelser” på vej. Ved nærmere iagttagelse vil du finde at disse symptomer er forskellige fra de oprindelige sygdomssymptomer. Hvis du henvender dig til andre Qigong-mestre for at få din krop justeret, vil de ikke være i stand til at gøre det. Dette er en manifestation af karma, mens Gong er under udvikling.                                    

Spørgsmål: Har vi stadig brug for at tage medicin under kultivationen?

Svar: Du burde selv overveje dette spørgsmål og blive afklaret omkring det. Hvis du tager medicin under udøvelsen betyder det, at du ikke tror på at udøvelsen kan kurere sygdomme. Hvorfor skulle du ville tage medicin, hvis du troede på det? Men når I ikke overholder Xinxing-kravene og pludselig løber ind i vanskeligheder, da vil I nok sige at det var Li Hongzhi der sagde I ikke skulle tage medi­cin. Men Li Hongzhi har imidlertid også sagt til jer, at I skal have strikte krav til jeres Xinxing. Har I gjort det? Hvad de mennesker der virkelig kultiverer Dafa har i kroppen, er ikke det samme som de ting almindelige menneskers har. De sygdomme almindelige mennesker får, tillades ikke at forekomme i din krop. Hvis du oprigtigt tror på at kultivationen kan kurere sygdomme, og indstiller dit medicinindtag uden at bekymre dig og ikke modtager behandling, vil nogen på naturlig vis kurere det for dig. I er alle ved at få det bedre og I føler jer bedre tilpas for hver dag der går. Hvorfor det? Fordi mine Fashen har haft travlt med at ordne ting i mange af jer. De hjælper jer ved at gøre disse ting. Hvis ikke jeres sind er stabilt under kultivationen, og I indtager en skeptisk holdning eller en “lad os bare prøve det” attitude, vil I intet opnå. Hvorvidt I tror på Buddhaer eller ej, afhænger af jeres oplysnings­evne og medfødte kvalitet. Hvis en Buddha, man tydeligt kunne se med det blotte øje, tonede frem her, ville alle begynde at studere buddhisme. Spørgsmålet om ændringen af ens mentalitet ville således ikke længere eksistere. Du er nødt til først at tro, siden vil du kunne se.  

Spørgsmål: Nogle mennesker ønsker at indbyde Læreren og Lærerens disciple til at behandle sygdomme. Er dette acceptabelt?

Svar: Jeg trådte ikke frem i offentligheden for at behandle sygdomme. Hvor der er mennesker, vil der være sygdomme. Visse mennesker forstår ganske simpelt ikke det jeg siger, men jeg ønsker ikke at uddybe det nærmere. Buddha Skoles kultivationssystemer har til formål at frelse alle følende væsener, hvorfor det er i orden at behandle sygdomme. Vi behandler patienter på en organiseret måde, med det formål at skabe offentlig interesse. Fordi jeg kun netop er trådt offentligt frem og derfor ikke er særligt kendt, kan folk ikke genkende mig, hvilket kan medføre at der ikke kommer nogen til mine forelæsninger. Gennem konsultationer og rådgivning, lader vi alle bevidne vort system. Faktisk har resultatet af denne formidling været rigtigt god. På denne måde har vi ikke udelukkende gjort det for at helbrede sygdomme. Det er forbudt at bruge Gong på højt niveau til professionel behandling af sygdomme, ligesom det heller ikke er tilladt at erstatte denne verdens love med love fra hinsides denne verden. Det er ikke en sådan tilstand, nogle gange vil resultatet af sygdomsbehandlingen ikke være god. Det er vort ansvar at korrigere kultivationselevernes kroppe i en sådan grad at der ikke længere findes sygdomme – kun da kan du kultivere mod højere niveauer. Hvis du altid bekymrer dig om dine sygdomme og egentlig ikke har den mindste smule lyst til at kultivere, vil mine Fashen med al tydelighed vide hvad du tænker, selv uden at du har sagt noget, hvilket vil medføre at du i sidste ende intet opnår.  I løbet af forelæsningerne har vi allerede justeret jeres kroppe. Selvfølgelig må du først vise dig som en person der kultiverer. Jeg har ikke i sinde at påbegynde en behandling først, for siden, midt inde i forløbet, at kræve mere betaling – den slags ting gør vi ikke her. Hvis din sygdom ikke er blevet kureret, må det anses som værende et spørgsmål om din oplysningsformåen. Vi kan naturligvis ikke udelukke at der findes tilfælde, hvor nogle individer er meget syge. Reaktionerne er måske ikke åbenbare i din krop, men faktisk er de ret stærke. En enkelt juste­ring er måske ikke tilstrækkelig til at bringe dem i orden, ikke desto mindre har vi ydet vort bedste. Det er ikke fordi vi er uansvarlige; men fordi sygdommen simpelthen er for alvorlig. Når du går hjem for at kultivere, vil vi fortsætte med at behandle dig indtil du er fuldstændigt kureret. Disse tilfælde er få.  

Spørgsmål: Hvordan kan vi træde ind i stilhed under øvelse? Er det en binding når vi tænker på problemer fra arbejdet under øvelse?

Svar: Tag let på spørgsmål vedrørende egne interesser og prøv at bevare et klart og rent sind hele tiden. Hvis du ved hvornår en prøvelse kommer og hvad den er, vil den ikke længere være en prøvelse. Prøvelser dukker for det meste pludseligt op, ud af den tomme luft. Hvis du er beslutsom, vil du helt sikkert klare dig igennem. Kun på denne måde kan dit Xinxing-niveau blive vurderet. Når dine bindinger er væk og din Xinxing højnet, din striden og kappen med andre ophørt, din uvilje og fjendskab glemt, og du har ryddet op i dine tanker – først da kan der være tale om evnen til at kunne træde ind i stilhed. Hvis du alligevel ikke kan opnå stilhedstilstanden, så forestil dig selv som værende en anden person og tankerne en andens. Uanset hvor forskelligartede dine tanker er, bør du træde ud af dem og bare lade dem være. Nogle mennesker foreslår at man messer Buddhas navn eller at man tæller; disse er alle metoder der bruges i udøvelse. Når vi udøver kræves det ikke at du fokuserer dine tanker på noget bestemt, men du skal være klar over at du er i gang med at udøve. Problemer i forbindelse med dit arbejde regnes ikke som værende personlige interesser, da disse ikke er bindinger og er af en godartet natur. Jeg kender en munk der forstår dette problem. Han er abbed i et tempel og har mange opgaver, men når han sætter sig, distancerer han sig fra disse ting. Det er helt sikkert at han ikke skænker dem en tanke. Dette er også en slags evne. Når han udøver, er der slet ingen tanker i hans sind – der er ingen spor af hans egne tanker eller ideer. Hvis du kan undgå at blande personlige ting med ting fra dit arbejde, vil du stadig kunne gøre det godt. 

Spørgsmål: Hvad skal vi gøre når dårlige tanker dukker op under udøvelse?

Svar: Under udøvelse kan mange dårlige ting undertiden dukke op. Da I lige er begyndt at kultivere, er det ikke muligt at opnå et højt niveau fra starten. Derfor er de krav vi stiller til jer heller ikke så høje endnu. Det er urealistisk at forlange af jer, at I skal kunne forhindre dårlige tanker i at dukke op i jeres sind, da dette er noget der opnås gradvist. I begyndelsen er dette i orden, men lad være med at lade jeres tanker løbe løbsk. Med tiden vil jeres bevidsthed højnes og I bør således stile efter en højere standard, eftersom I kultiverer den Store Vej. Når du har gennemført denne forelæsningsrække, er du ikke længere et almindeligt menneske, for det du nu bærer rundt på er så enestående, at du er nødt til at stille strenge krav til din Xinxing.  

Spørgsmål: Når jeg udøver, føler jeg at mit hoved og den nedre maveregion drejer rundt, samtidigt med at jeg føler mig utilpas omkring brystet.

Svar: Dette er forårsaget af Falun’s rotation under den indledende fase. I fremtiden er det ikke sikkert at du vil have dette symptom.   

Spørgsmål: Hvad gør vi hvis vi tiltrækker små dyr under udøvelse?

Svar: Uanset hvilken kultivationsmetode du udøver, vil små dyr blive tiltrukket. Ignorer dem bare. Det skyldes at der i et positivt energifelt, særligt i Buddha Skole’s Gong, eksisterer ting der kan frelse alle levende væsener. Når Falun drejer med uret, hjælper den os; når den drejer mod uret, hjælper den andre. Den roterer frem og tilbage og gavner på denne måde alting. 

Spørgsmål: I øvelsen “At Gennemtrænge de Kosmiske Yderpunkter,” regnes det som én omgang at flytte hånden op og ned én gang? Bør jeg forestille mig at jeg er meget høj og stor, før jeg strækker mine hænder ud under udførelsen af øvelsen “Buddha Viser Tusinde Hænder”?

Svar: Det regnes som en gang når den ene hånd bevæges op og ned én enkelt gang. Lad være med at tænke over dig selv under udførelsen af “Buddha Viser Tusinde Hænder,” du vil helt naturligt føle at du er stor og høj. Du behøver bare at have fornemmelsen af, at du er det største væsen mellem himmel og jord. Det er tilstrækkeligt bare at stå dér, men lad være med at bruge tankestyring til at forfølge fornemmelsen, da dette ville være en binding. 

Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre hvis jeg ikke er i stand til at sidde med benene i lotusstilling under meditation?

Svar: Hvis du ikke er i stand til at sidde med korslagte ben, kan du øve dig ved at sidde på kanten af en stol, hvilket har den samme virkning. Men da du er en kultivator, er du nødt til at træne dine ben. I sidste ende er du nødt til at kunne korslægge dem.  

Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre hvis nogen i min familie opfører sig dårligt og ikke følger principper­ne “Zhen–Shan–Ren”?

Svar: Hvis dine familiemedlemmer ikke udøver Falun Gong, er dette ikke et problem. Lad ham være hvis han ikke er udøver af vort kultivationssystem. Det vigtigste er at kultivere dig selv. Kultiver dig selv og lad være med at bekymre dig for meget. 

Spørgsmål: I min hverdag gør jeg sommetider noget forkert og fortryder det bagefter, men alligevel sker det igen. Er det fordi min Xinxing er for lav?

Svar: At du kan skrive om det, viser at du allerede har forbedret din Xinxing, da du er i stand til at se det. Almindelige mennesker opfatter ikke når de gør noget forkert. Dette betyder at du allerede har overgået almindelige mennesker. Du fejlede første gang og tog ikke vare på din Xinxing – dette er en proces. Næste gang du står over for problemet vil du kunne højne dig. 

Spørgsmål: Kan personer i fyrre til halvtredsårsalderen opnå tilstanden “tre blomster samles på issen”?

Svar: Da vi kultiverer både krop og sind spiller alder ingen rolle. Så længe du er i stand til at kultivere dig og kan følge retningslinierne for Xinxing, som jeg har udlagt, vil dit liv under fortsat udøvelse uophørligt blive forlænget. Giver dette dig ikke rigelig tid til at kultivere? Der er imidlertid en ting som vedrører øvelser der kultiverer krop og sind: Hvis der skulle opstå problemer med din Xinxing efter dit liv er blevet forlænget, da vil dit liv omgående være i fare. Det er for at kunne udøve at dit liv er blevet forlænget, derfor vil der ved en afvigelse af din Xinxing straks opstå fare for dit liv. 

Spørgsmål: Hvordan skal vi håndtere graden af styrke, for at opnå effekten “kraftfuld, men blid”?

Svar: Det må du selv prøve at finde ud af. For eksempel ser hænderne meget blide ud når vi laver de store håndbevægelser, men bevægelserne bliver faktisk udført med kraft. Kraften er ganske stor mellem underarmen, håndledet og fingrene, men ikke desto mindre virker de meget blide og eftergivende. I realiteten er kraften utrolig stor; dette er “kraftfuld, men blid.” Da jeg udførte håndbevægelserne for jer, gav jeg jer allerede disse ting. I vil gradvist kunne bemærke det under jeres udøvelse. 

Spørgsmål: Er det sandt at seksuelle forhold mellem mænd og kvinder er unødvendige? Burde unge mennesker lade sig skille?

Svar: Seksuelt begær er tidligere blevet drøftet her. På jeres nuværende niveau kræves det hverken at I bliver munke eller nonner. Det er jer selv der beder om at blive det. Det afgørende er at give slip på denne binding! I er nødt til at slippe alle de bindinger I holder fast ved. For et almindeligt menneske er dette ét slags begær. Hvad angår os kultivatorer er vi nødt til at give slip på det, og ikke tillægge det alt for megen betydning. Visse mennesker efterstræber faktisk dette og deres sind er fyldt med disse ting. Deres begær over­går selv hvad der er passende for almindelige mennesker. For kultivatorer er dette endnu mere upassende. Da I kultiverer, men jeres ægtefælle ikke gør det, er det tilladt på jeres nuværende niveau at leve et normalt liv. Når I når op på et højere niveau, vil I vide hvordan I skal forholde jer til det.  

Spørgsmål: Er det i orden at falde i søvn når jeg sidder og mediterer? Hvordan skal jeg håndtere det? Af og til glider jeg over i ubevidsthed i op til tre minutter og ved ikke hvad der foregår.

Svar: Nej, det er ikke i orden at falde i søvn. Hvordan kan du sove når du udøver? At sove under udøvelse er også en slags dæmonisk forstyrrelse. At døse hen bør ikke forekomme. Måske udtrykte du ikke dit spørgsmål klart nok da du skrev det? At miste nærværelsen i tre minutter betyder ikke at noget er gået galt. Den tilstand hvor man mister nærværelsen, indtræffer ofte for personer med en meget god evne til at opnå Ding. Imidlertid vil det blive problematisk hvis det fortsætter i lang tid.  

Spørgsmål: Er det sandt at enhver der har besluttet sig for igennem kultivation at opnå den “Sande Frugt” kan opnå den? Hvad nu hvis deres medfødte kvalitet er ringe?

Svar: Det afhænger fuldstændigt af din beslutsomhed – det afgørende er hvor stor din beslut­som­­hed er. For mennesker med ringe medfødt kvalitet afhænger det stadig af deres beslut­somhed og oplysningsevne.  

Spørgsmål: Kan jeg stadigvæk øve når jeg bliver forkølet og har feber?

Svar: Jeg kan fortælle dig, at når du er færdig med denne klasse, vil du aldrig blive syg, selvom du måske ikke tror det. Hvorfor har mine disciple sommetider feber som om de er forkølede? Det er fordi de gennemgår en prøvelse eller modgang, hvilket antyder at overgangen til et højere niveau er forventet. De forstår alle at de ikke skal tage sig af det, og at tilstanden vil gå over.  

Spørgsmål: Kan gravide kvinder udøve Falun Gong?

Svar: Ja, de kan. Falun befinder sig i en anden dimension, og der er ingen voldsomme bevæ­­gel­ser i vort øvelsessystem der kunne have en skadelig effekt på gravide kvinder. Tvær­t­imod virker det gavnligt på dem.  

Spørgsmål: Når Læreren ikke er hos os, er der da en rumlig afstand mellem os?

Svar: Mange mennesker tænker således: “Når Læreren ikke er i Beijing, hvad skal vi da gøre?” Det er ligesom i andre former for udøvelse – Læreren kan ikke våge over jer hver dag. Jeg har lært jer Fa og principperne. I har også alle lært øvelserne. I har fået et komplet sæt ting. Hvordan du vil kultivere afhænger af dig selv. Det er forkert at tro at du har nogen garanti hvis jeg er hos dig, og at du ikke har, hvis jeg ikke er hos dig. Lad os give et eksempel: Sakyamuni gik bort for mere end to tusinde år siden, men buddhisterne fortsætter alligevel med at kultivere, uden at skænke det en tanke. Derfor er det op til dig om du udøver eller ej.  

Spørgsmål: Vil udøvelse af Falun Gong resultere i Bigu?

Svar: Nej, det vil det ikke, da Bigu er en kultivationsmetode der tilhører den Store Oprindelige Vej af Tao Skole, der eksisterede før buddhismens og taoismens tilblivelse – den eksisterede forud for religioners opståen. Som oftest tilhører denne metode enlig kultivation og udøvelse. Da der på den tid ikke fandtes munke eller klostre, måtte man kultivere i bjergene, hvor andre ikke kunne bringe en mad. Når man kultiverede afsondret, hvilket krævede at man forblev ubevægelig i seks måneder til et år, benyttedes denne metode. Det er ikke noget vi behøver i vor kultivation i dag, da det er en metode der benyttes under særlige omstændigheder. Det er på ingen måde en supernormal evne. Nogle mennesker underviser i denne metode. Hvis alle mennesker i verden ikke behøvede at spise, ville det ødelægge den sociale tilstand i almindelige menneskers samfund, hvilket ville være et problem. Hvis ingen spiste, ville det da være et menneskeligt samfund? Dette går ikke an, og det burde heller ikke være sådan. 

Spørgsmål: Til hvilket niveau kan disse fem sæt øvelser bringe mig til?

Svar: Disse fem sæt øvelser er tilstrækkelige til at du kan nå et yderst højt niveau. Du vil naturligvis med tiden selv vide hvilket niveau du vil kultivere til. Da Gong ikke har nogen begrænsning, vil du, når du er nået til det niveau, finde et nyt forudbestemt arrangement og du vil erhverve den Store Vej på et endnu højere niveau.  

Spørgsmål: “Loven forædler udøveren,” betyder det at vi ikke behøver at øve da Falun uophørligt roterer?

Svar: Udøvelse er forskellig fra kultivation i templer. Når du kultiverer i et tempel, skal du faktisk også sidde i meditation, hvilket er en evne der skal opøves. Man skal ikke forvente at forøge sin Gong uden at udføre nogen øvelser. Hvis man kun taler om at Gong vokser på ens isse – hvordan kan man da regnes som værende udøver? Alle skoler har et sæt ting der er blevet overleveret, disse ting skal udvikles gennem øvelse. 

Spørgsmål: Udøvere af andre kultivationssystemer påstår, at udøvelse der ikke benytter tankestyring, ikke kan regnes som værende en kultivationsmetode. Er det rigtigt?

Svar: Der er blevet sagt så meget, men ingen har afsløret den Store Vej for jer på samme måde som jeg har. I Buddha Skole regnes en kultivationsmetode der bruger tankestyring ikke som noget på højt niveau; en “kultivationsmetode der bruger tankestyring” refererer ikke til udøvelse der anvender bevægelser. Deres meditation og forening af hænderne er også bevægelse, så størrelsen og antallet af bevægelserne er ikke det væsentlige. “Intention” og “ikke intention” refererer til din tankestyring. Hvad stræben angår, er det en binding, hvis du efterstræber noget eller har en hensigt. Dette er hvad der menes.  

Spørgsmål: Xinxing er ikke det samme som De. Du siger at ens niveau er bestemt af hvor meget De man besidder, men du siger også at ens Gong-niveau er bestemt af hvor høj ens Xinxing er. Er de to udsagn ikke selvmodsigende?

Svar: Måske hørte du ikke rigtigt, men Xinxing dækker over mange ting, inklusive De. Det inkluderer også tålsomhed, evnen til at udholde trængsler, oplysnings­evne, ens holdning ved konflikter etc. Disse er alle aspekter af Xinxing, der også inkluderer transformationen af Gong og De – det spænder vidt. Mængden af De du besidder, indikerer ikke hvor meget Gong du har. I stedet viser det hvor meget Gong du kan udvikle i fremtiden. Kun ved at forbedre Xinxing kan De blive omdannet til Gong. 

Spørgsmål: Hvis medlemmerne af samme familie udøver forskellige former for Qigong, vil de da virke forstyrrende på hin­an­den?

Svar: Nej, men jeg ved ikke om der er gensidig forstyrrelse andre systemer imellem. Hvad Falun Gong angår, kan intet forstyrre det. Desuden kan du have en god indflydelse på dem. Da vi kultiverer den ortodokse Fa, kommer vi ikke på afveje.  

Spørgsmål: Mange forskellige ting er fremherskende i samfundet, som for eksempel kædebreve.  Hvordan skal vi forholde os til det?

Svar: Jeg siger dig, at disse ting ikke er andet end rent bedrageri. Svar ikke på brevet – det er ganske enkelt for intetsigende. Tag dig ikke af det. Med ét blik kan du se om det er retskaffent eller ej. Vores Fa har strenge krav til kultivationen af Xinxing. Jeg kalder visse Qigong-mestre for “Qigong-handelsmænd,” fordi de bruger Qigong som en slags handelsvare til at tjene penge på. Disse mennesker har ikke rigtigt noget at lære fra sig. Hvis de skulle være i besiddelse af et eller andet, vil det ikke være af højt niveau. Noget af det kunne endda vise sig at være ondt. 

Spørgsmål: Hvad bør en udøver af Falun Gong gøre, hvis han har konverteret til buddhismen? Bør han trække sig ud af den?

Svar: Buddhisme har intet med os at gøre. Selvom du har konverteret til den, er din omvendelse ikke andet end en formalitet.  

Spørgsmål: Flere af os har følt at vore hoveder er opsvulmede og svimle efter vi begyndte studiet. Hvorfor?

Svar: Måske er I nytilkomne og jeres kroppe er ikke blevet fuldt ud justeret. Energien jeg fri­gi­ver, er meget kraftig. Når den patogene Qi kommer ud, vil hovedet føles opsvulmet. Dette forekommer når vi behandler sygdomme i hovedet, og skal ses som værende en god ting. Men jo hurtigere din sygdom forsvinder, desto stærkere vil reaktionen imidlertid være. Da vi afholdt syvdages seminarer, kunne nogle folk simpelthen ikke holde det ud. Hvis tidsrummet afkortes endnu mere, vil det kunne forårsage problemer. Den frigivne energi er meget kraftig og reaktionerne så stærke, at hovedet føles ulideligt opsvulmet. Det lader til at et tidages seminar virker mere sikkert. Personer der starter sent i forløbet vil kunne have lidt stærkere reaktioner.

Spørgsmål: Er det tilladt at ryge og drikke når man kultiverer? Hvis det er påkrævet at drikke på grund af ens arbejde, hvad gør man så?

Svar: Jeg har følgende synspunkt: Vi der kultiverer Gong af Buddha Skole bør holde op med at drikke. Efter ikke at have drukket en tid, vil du måske igen få lyst til det. Du kan stoppe gradvist, men træk det ikke i langdrag, ellers vil du blive straffet for det. Hvad rygning angår, tror jeg det er et spørgsmål om viljesstyrke. Så længe du beslutter dig for at stoppe, er du sikker på at lykkes. Almindelige mennesker siger ofte, “Jeg holder op med at ryge fra i dag.” Men efter nogle dage begynder de at ryge igen. Et par dage senere tager de den samme beslutning, og forsøger endnu en gang at holde op. På denne måde vil de aldrig kunne stoppe. Almindelige mennesker lever i denne verden, og det er uund­gåe­ligt for dem ikke at have sociale relationer. Men eftersom du allerede er begyndt at kultivere, må du forstå at du ikke længere er en almindelig person. Så længe du har viljestyrken kan du opnå dit mål. Naturligvis ryger nogle af mine studerende stadig. Alene kan de godt afstå fra at ryge, men i selskab med andre er de for høflige til at afslå en cigaret. De vil gerne ryge og føler sig dårligt tilpas hvis de ikke har røget i et par dage. Men når de så ryger igen, vil de også føle sig utilpas. Du er nødt til at beherske dig. Visse mennesker er i PR-branchen, hvilket indebærer at de ofte skal traktere deres gæster. Dette er et vanskeligt problem at løse. Gør dit bedste for at drikke så lidt som muligt, eller find på en anden måde at løse problemet på. 

Spørgsmål: Hvis vi, når vi endnu ikke er i stand til at se Falun rotere, bruger tankestyring til at dreje den med uret, vil det da påvirke Falun som netop da drejer mod uret?

Svar: Falun roterer automatisk og er ikke afhængig af din tankestyring. Jeg vil endnu en gang understrege: Brug ikke tankestyring. Tankestyring kan alligevel ikke kontrollere den. Tro ikke at du kan bruge din tankestyring til at få den til at dreje den modsatte vej. Den Falun der befinder sig i din nedre maveregion, kontrolleres ikke ved hjælp af tankestyring. De Falun der bruges til at justere din krop udvendigt kunne tænkes at modtage din tankestyring, hvis du måtte ønske at de skulle dreje en bestemt vej. Det ville du måske kunne mærke. Jeg siger dig: Lad være med det. Du vil ikke være i stand til at udøve med tankestyring. Vil udøvelse med tankestyring ikke resultere i at “mennesket forædler Gong”? Det skal være Falun der forædler – det er Fa der forædler mennesket. Hvorfor kan du aldrig slække på din tankestyring? Enhver kultivation der har nået et højt niveau – selv taoistisk kultivation – ledes ikke af tankestyring.   

Spørgsmål: Hvad er det bedste sted, tidspunkt og retning til udøvelse af Falun Gong, med henblik på at opnå de bedste resultater? Hvor mange gange per dag er passende? Har det betydning om man gør det før eller efter et måltid?

Svar: Falun er rund. Den er en miniature af universet og kultiverer universets principper. Derudover er universet i bevægelse, så der er tale om at “Fa forædler udøveren.” Den forædler dig, selv når du ikke laver øvelserne, hvilket er forskelligt fra alle andre kultivationsprincipper og teorier der er blevet offentliggjort. Mit system er det eneste hvor “Fa forædler udøveren.” Alle andre kultivationsmetoder, til forskel fra vores, kultiverer Dan og har til hensigt at kultivere Gong og bevare Dan. I vort system kan du udøve når som helst, da Gong kultiverer dig, også når du ikke udøver. Der er ingen grund til at tænke på tidspunktet; bare øv så meget du kan, når du har tiden til det. Vort udøvelsessystem stiller ikke så strenge krav til dette aspekt, men gør det derimod når det gælder Xinxing. Vi går heller ikke op i hvilken retning vi vender os mod. Uanset hvilken retning du vender er det i orden – fordi universet drejer og er i bevægelse. Hvis du vender mod vest, er det ikke nødvendigvis den rigtige vestlige retning. Hvis du vender mod øst, er det ikke nødvendigvis den rigtige østlige retning. Jeg har bedt mine studerende om at vende mod vest når de udøver, blot for at udvise respekt, men praktisk talt har det ingen betydning. Du kan udøve hvor som helst, inden for eller uden for dit hjem. Imidlertid synes jeg at vi bør finde et sted med en forholdsvis god beliggenhed, omgivelser og luft. I særdeleshed bør det være langt væk fra urene ting, såsom skraldespande og toiletter – alt andet er i orden. Kultivation af Dafa betoner ikke tid, sted eller retning. Du kan øve både før eller efter et måltid, men hvis du er for mæt, vil det være ubekvemt at øve straks efter. Så er det bedre at slappe lidt af først. Hvis du er så sulten at din mave rumler, vil det også være vanskeligt for dig at træde ind i stilhed. Du bør forholde dig til dette ud fra din egen situation. 

Spørgsmål: Stilles der krav om f.eks. at gnubbe ansigtet efter at have endt øvelserne?

Svar: Vi bekymrer os ikke om koldt vand eller andre ting efter øvelserne, og vi behøver heller ikke at gnide vore ansigter eller hænder. Disse ting bruges i den indledende fase til at åbne energikanaler og akupunkturpunkter i kroppen. Dafa som vi kultiverer, gør ikke brug af disse ting. Lige nu befinder du dig ikke i tilstanden hvor din krop netop er blevet justeret. Det synes meget svært for et almindeligt menneske at blive en kultivator, og visse former for øvelser formår ikke direkte at ændre den menneskelige krop. Nogle af deres krav er meget komplicerede. Sådanne krav har vi ikke her og heller ikke den slags koncepter. Lad være med at ulejlige dig med ting jeg ikke har talt om, men fortsæt blot med at kultivere. Da vi kultiverer Dafa, vil din krop i løbet af få dage have gennemgået det begyndelsesstadium, hvori den frygter det ene og det andet, og den proces, hvor den behøver den ene eller anden forudsætning. Jeg siger ikke at det svarer til flere års udøvelse i andre kultivationsformer, men det er ikke meget galt. Jeg taler ikke om ting på lavt niveau, såsom retninger, energikanaler etc. Vi taler kun ting på højt niveau. Dafa-kultivation er sand kultivation, med vægt på kultivation, ikke på øvelser.  

Spørgsmål: Kan vi gå på toilettet lige efter at have endt øvelserne? Der er mange bobler i min urin. Betyder det at Qi siver ud?

Svar: Det betyder ingenting. Da vi kultiverer på højere niveauer, indeholder vores urin og afføring faktisk energi. Imidlertid indeholder den kun meget lidt og har ingen indflydelse på noget. Kultivationen af Dafa betyder også frelse for alle følende væsener. Den smule lækage betyder intet, da hvad vi får igen er meget mere. Den energi jeg har frigjort under denne forelæsning, er umådelig kraftig og der kan findes spor af den overalt på væggene.

Spørgsmål: Kan vi udbrede og fremme Falun Gong? Kan vi instruere folk der ikke var til forelæsningerne i det? Er det tilladt personer der ikke deltog i undervisningen at øve i assistance-centrene? Er det i orden at sende bøger og lydbånd til venner og slægtninge der bor udenbys?

Svar: Man vil ikke komme på afveje, hvis man udbreder vort kultivationssystem således at det gavner andre mennesker. Jeg har fortalt dig megen Fa, for at du kan være bekendt med Fa, og for at du kan forstå og se ting på højere niveauer. Da jeg er bange for at du ikke vil være i stand til at forstå det, når du selv støder på eller ser disse ting, har jeg fortalt dig om alt dette i forvejen. Du kan godt lære andre hvordan man laver øvelserne, men du er ikke selv i stand til at installere Falun. Hvad bør du gøre? Jeg har sagt at mine Fashen vil forlade dig hvis du kun kultiverer en gang imellem og ikke rigtigt øver. Hvis du virkelig udøver, vil Fashen tage sig af dig. Så når du underviser nogen, medbringer du den information jeg har givet dig, og den energimekanisme som danner Falun. Hvis personen udøver med beslutsomhed vil Falun dannes. Hvis han har et forudbestemt tilhørsforhold og besidder god medfødt kvalitet, vil han øjeblikkeligt kunne få en Falun. Vores bog er meget detaljeret. Selv uden at nogen har undervist en, kan man stadig kultivere godt.  

Spørgsmål: Fokuserer man på åndedrættet i Falun Gong? Hvordan regulerer vi vores vejrtrækning?

Svar: Man behøver ikke at regulere sit åndedræt i Falun Gong-kultivation, da det ikke er noget vi lægger vægt på. Dette er noget man kun lærer på begynderniveau. Dette er ikke noget vi benytter os af her, eftersom kontrol og regulering af åndedrættet bruges til at kultivere Dan med, hvorved man tilfører luft og nærer ilden. Omvendt vejrtrækning og vejrtrækning med strømmen, eller at synke spyt, er beregnet til at kultivere Dan – sådan kultiverer vi ikke. Alt det du behøver, vil Falun komplettere. De mere vanskelige ting, og ting på højt niveau, bliver udført af Mesterens Fashen. I realiteten bliver ingen kultivationsmetode – selv de af Tao Skole, som mere detaljeret behandler spørgsmålet om kultivationen af Dan – gennemført ved hjælp af tankestyring. Rent faktisk er det stormesteren i den pågældende skole, der hjælper en med at kultivere og transformere disse ting, uden at man selv er vidende om det. Med mindre du har nået oplysning, er det dig ikke muligt forsætligt at opnå disse ting. Kun de der er blevet oplyst og har åbnet Gong kan gøre det.  

Spørgsmål: Skal man fokusere sindet når man udøver? Hvad skal man være opmærksom på under udøvelsen af disse øvelser?

Svar: Vi anvender ikke fokusering her. Jeg har aldrig sagt til jer at I skal fokusere, men at I skal slippe jeres bindinger, og ikke forfølge nogen form for tankestyring. I det tredje øvelsessæt, hvor håndfladerne leder Qi for at gennemtrænge de to kosmiske yderpunkter, behøves blot én enkelt tanke. Tænk ikke på andre ting. 

Spørgsmål: Er indsamling af energi det samme som indsamling af Qi?

Svar: Hvorfor skulle vi dog indsamle Qi? Hvad vi kultiverer er Dafa, og i fremtiden vil du ikke engang være i stand til at afgive Qi. Qi tilhører et lavere niveau og er ikke noget vi kultiverer, i stedet afgiver vi lys. Indsamlingen af energi er noget Falun tager sig af, det er ikke noget vi selv behøver at gøre. Men f.eks. bliver øvelsen “At Gennemtrænge de To Kosmiske Yderpunkter” ikke brugt til at samle Qi med. I realiteten bliver den brugt til at lade energien passere gennem din krop med. Den kan også bruges til at indsamle energi, men dette er ikke hovedformålet. Hvordan indsamler man så Qi? I Dafa kultivation vil man med en simpel håndbevægelse kunne mærke et stort tryk på issen, idet en stor portion Qi er blevet hentet. Men hvad skal man dog med den? Man behøver ikke at indsamle energi forsætligt.

Spørgsmål: Inkluderer Falun Gong “at bygge et fundament på 100 dage” og “foster-åndedræt”?

Svar: Alt dette hører til på lavere niveauer og er ikke noget vi kultiverer. Vi har for længst passeret disse ustabile begynderstadier.

Spørgsmål: Lægger man vægt på balancen mellem Yin og Yang i Falun Gong?

Svar: Dette er noget fra niveauet hvor man udvikler Qi – altså noget på lavere niveau. Når du er kommet udover dette niveau, vil spørgsmålet om balance mellem Yin og Yang i din krop ikke længere være til stede. Uanset hvilket system du kultiverer i: Så længe du modtager en sand lære fra en læremester, vil du med garanti fjerne dig fra det lave niveau, og du vil være nødsaget til fuldstændigt at gøre dig af med alt det du tidligere har lært, og intet beholde af det. Et nyt sæt ting vil kultiveres på det nye niveau, og når du har passeret dette niveau, vil endnu et sæt nye ting blive kultiveret. Sådan er det. 

Spørgsmål: Kan vi øve når det tordner? Er Falun Gong udøvere bange for lyde?

Svar: Lad mig forklare det med et eksempel: En dag underviste jeg nogle elever på gårdspladsen til en bygning i Beijing. Det skulle til at regne og tordenen var meget kraftig. På det tidspunkt var de i færd med at lave nogle øvelser der kun undervises til disciple – dette indebar at de skulle lave en gående stilling på Falun. Jeg så at regnen var på vej og at de endnu ikke var færdige med øvelsen. Imidlertid ville regnen ikke falde. Skyerne lå meget lavt og drev lige henover bygningen, mens tordenen buldrede og det var meget mørkt. Pludselig slog et lyn ned i kanten af Falun, men der skete os ingenting. Vi kunne tydeligt se hvor lynet havde slået ned i jorden, uden dog at ramme os. Dette viser at vores Gong beskytter os. Når jeg udøver er jeg som regel ligeglad med hvordan vejret er. Jeg øver når jeg vil og når der er tid til det. Jeg er heller ikke bange for lyde. Inden for andre metoder frygter man lyde, for hvis man befinder sig i en meget rolig tilstand, og pludselig hører en kraftig lyd, vil det føles som om Qi’en omkring kroppen eksploderer og rinder ud af kroppen som lys. Tag det roligt, vor kultivation kommer ikke på afveje, men gør naturligvis dit bedste for at finde et roligt sted at øve. 

Spørgsmål: Bør vi visualisere Lærerens billede?

Svar: Der er intet behov for visualisering. Når dit Himmelske Øje er åbnet, kan du se min Fashen ved din side.  

Spørgsmål: Er der nogen krav til udøvelsen af de fem sæt øvelser? Skal alle øvelserne udføres sammenhængende? Må vi tælle inden i os selv, når vi laver de øvelser der har ni repetitioner? Vil det have den modsatte effekt, hvis man laver mere end ni repetitioner eller husker dele af øvelserne forkert?

Svar: Du kan øve hvilken som helst af de fem øvelser. Jeg synes det er bedst om du begynder med det første sæt, da det løsner op i hele kroppen. Udfør den første øvelse først. Efter din krop er fuldstændig åbnet, kan du fortsætte med de andre øvelser; dette er det mest effektive. Øv mere, hvis du har megen tid, og øv mindre, hvis du har lidt tid, eller du kan vælge at lave et enkelt sæt øvelser. Bevægelserne i det tredje og fjerde sæt øvelser skal repeteres ni gange hver, og i bogen står der at man kan tælle inden i sig selv. Når du går hjem, kan du prøve at bede dit barn om at stå ved din side og tælle, mens du øver. Når du er færdig med de ni repetitioner, vil du ikke længere kunne finde energimekanismen, selvom du leder efter den, da mine ting fungere på denne måde. I begyndelsen er du nødt til at tænke over det, men når du først har vænnet dig til det, vil du stoppe naturligt. Hvis du husker bevægelserne forkert, laver for mange eller for få repetitioner, er det fint hvis du bare korrigerer dem. 

Spørgsmål: Hvorfor slutter udøvelsen ikke ved afslutningen af øvelserne?

Svar: Falun drejer automatisk og ved straks når du er færdig med øvelserne. Dens energi er så kraftig, at den på et øjeblik kan hente den frigivne energi tilbage på en mere effektiv måde, end hvad du selv forsætligt ville kunne gøre. Dette er ikke afslutningen på øvelsen, men blot at energien er blevet hentet tilbage. I andre kultivationsmetoder afsluttes udøvelsen i samme øjeblik øvelsen ender. Vor kultivationsmetode forædler uafbrudt – selv efter øvelsens ophør, så udøvelsen aldrig afsluttes. Selv hvis du ville, kunne du ikke forhindre Falun i at rotere. Hvis jeg taler om det på et dybere plan, vil du ikke være i stand til at forstå det. Hvis du kunne stoppe dens rotation, ville jeg også stoppe. Er du i stand til at stoppe mig?   

Spørgsmål: Kan jeg øve håndstillingerne Jieyin (hænderne forenes) og Shuang Shou Heshi (hænderne forenes foran brystet) som en stående stilling?

Svar: Det første sæt, Buddha Viser Tusinde Hænder, kan ikke øves som en stående stilling. Når du bruger for megen styrke til at strække ud med, vil du kunne pådrage dig skader. 

Spørgsmål: Skal der være hulrum under armhulerne under øvelserne? Ved det første sæt øvelser føles mine underarme meget spændte. Hvad sker der?

Svar: Er det fordi du har sygdom? Når din krop er ved at blive justeret i den indledende fase, vil du kunne opleve forskellige fænomener og vil kunne få nogle symptomer, men de er ikke fremkaldt af øvelserne. 

Spørgsmål: Må folk der ikke har overværet Lærer Li’s undervisning, øve sammen med de andre studerende i parkerne?

Svar: Det må de gerne. Alle studerende kan vise andre hvorledes man øver. Når studerende underviser andre i øvelserne, er det ikke på samme måde som jeg viser jer det – jeg omdanner jeres kroppe direkte. Men der er også visse der får Falun så snart de begynder at øve. Dette er fordi min Fashen, der findes bag enhver studerende, direkte kan tage sig af disse ting. Dette afhænger helt af deres forudbestemte skæbneforbindelse. Hvis deres forudbestemte skæbneforbindelse er stærk, kan de få en Falun på stedet, men er den forudbestemte skæbneforbindelse ikke så stærk, kan de ved længere tids udøvelse gradvist selv kunne udvikle denne rotationsmekanisme. Ved videre udøvelse kan rotationsmekanismen danne en Falun. 

Spørgsmål: Hvad betyder håndbevægelserne i den siddende, stille øvelse “Styrkelse af Guddommelige Evner”?

Svar: Vort sprog kan ikke beskrive det. Hver håndbevægelse rummer et væld af betydninger. I det store hele siger de: “Jeg vil begynde at øve bevægelserne og udøve Buddha’s Fa. Jeg vil justere min krop og træde ind i en tilstand af kultivation.” 

Spørgsmål: Når vi har udøvet til stadiet Mælkehvide Legeme, er det ikke sådan at alle porerne har åbnet sig, således at hele kroppen ånder?

Svar: Prøv at bemærke at I allerede har passeret dette niveau. For at justere jeres kroppe til tilstanden Mælkehvide Legeme, må jeg forelæse om Fa i minimum ti timer. Vi bringer jer omgående til et stade, som det ville tage årtier eller mere at nå til, hvis I udøvede andre kultivationsmetoder. Da dette skridt ikke kræver en Xinxing standard, udføres det i henhold til Mesterens evner. Førend du har bemærket det, er dette niveau allerede passeret – måske varede det blot nogle få timer. En dag vil du kunne føle dig meget sensitiv, men efter nogen tid vil du ikke længere være det. I realiteten er et stort niveau netop blevet passeret. I andre kultivationsmetoder vil du imidlertid forblive i denne tilstand i ét eller flere år, da disse faktisk er på et lavere niveau. 

Spørgsmål: Er det i orden hvis vi tænker over alle Falun Gong øvelserne, når vi kører i bus eller står i kø?

Svar: Vores kultivationsmetode forudsætter hverken tankestyring eller en afgrænset tidsperiode i den daglige træning. Naturligvis er det bedre jo længere tid du øver. Når du ikke selv øver forædles du alligevel, men det er bedre at øve mere i begyndelsen for at styrke den. I nogle tilfælde har studerende været på forretningsrejse i en eller to måneder, hvor de var for travle til at øve. Efter deres hjemkomst oplevede de at det ikke havde påvirket noget, og at Falun fortsat roterede, da Falun aldrig standser. Så længe du i dit hjerte betragter dig som udøver og værner om din Xinxing, vil den fortsætte med at fungere. Men der er én ting; hvis du ikke laver øvelserne og opfører dig som almindelige mennesker, vil den opløses. 

Spørgsmål: Kan man udøve Falun Gong og tantrisme samtidig?

Svar: Tantrismen har også et Lov-hjul, men det kan ikke praktiseres sammen med vor kultivationsmetode. Hvis du har kultiveret tantrisme, og dets Lov-hjul allerede er blevet dannet, kan du bare fortsætte med at kultivere tantrisme, da tantrisme også er en ortodoks kultivationsmetode. De kan imidlertid ikke udøves samtidig. Lov-hjulet i tantrisme kultiverer den centrale energikanal og drejer horisontalt. Dets Lov-hjul er forskelligt fra vor Falun og har mantraer på hjulet. Vor Falun er placeret vertikalt i den nedre maveregion og har den flade ende pegende fremad. Den begrænsede plads i maven er allerede fuldstændigt optaget af min Falun. Hvis endnu et hjul skulle anbringes der, ville der gå kludder i tingene. 

Spørgsmål: Må vi udøve andre former for kultivation af Buddha Skole, når vi udøver Falun Gong? Må vi lytte til Guan Yin’s bånd? Må læg-buddhister hjemme messe skrifter efter at have lært Falun Gong? Er det tilladt at udøve andre kultivationsmetoder på samme tid?

Svar: Det synes jeg ikke. Hver enkelt metode er en måde at kultivere på. Hvis du oprigtigt vil kultivere, og ikke bare kurere sygdomme og holde dig rask, er du nødt til at holde dig til én kultivationsmetode. Dette er en alvorlig sag. Når man kultiverer mod højere niveauer, forudsætter det at man kultiverer ét enkelt kultivationssystem. Dette er en absolut sandhed. Selv inden for Buddha Skole går det ikke at blande de enkelte kultivationsmetoder sammen. Den kultivation vi taler om her er af højt niveau og er gået i arv gennem umindelige tider. Det går ikke at forlade sig på hvad man føler. Set fra en anden dimension er omdannelsesprocessen yderst dybdegående og kompleks. Det er som med et præcisionsinstrument; hvis du fjerner en af komponenterne og erstatter den med noget andet, vil det omgående holde op med at fungere. På samme måde er det med kultivation: Man bør ikke blande det sammen. Hvis du blander tingene går det helt sikkert galt. Dette gælder alle kultivationsmetoder: Hvis du virkelig vil kultivere, må du fokusere på én enkelt metode. Hvis du gør det på nogen anden måde, vil du overhovedet ikke være i stand til at kultivere. Ordsproget “at tage det bedste fra alle skoler” gælder kun når det drejer sig om at kurere sygdomme og holde sig rask. Det kan ikke føre dig mod højere niveauer. 

Spørgsmål: Vil det virke gensidigt forstyrrende, hvis vi øver sammen med nogen, der praktiserer en anden kultivationsmetode?

Svar: Uanset hvilken type kultivation de udøver – om det er fra Tao Skole, Buddha Skole eller en supernormal udøvelse – vil det ikke have nogen som helst indvirkning på os, så længe det er en ortodoks kultivationsmetode. I vil heller ikke virke forstyrrende på dem. Det er gavnligt for dem, hvis de øver i nærheden af jer. Fordi Falun er et intelligent væsen, der ikke kultiverer Dan, vil den automatisk kunne hjælpe. 

Spørgsmål: Kan vi spørge andre Qigong-mestre om de vil justere vore kroppe? Vil det have nogen indflydelse hvis vi lytter til andre Qigong-mestres forelæsninger?

Svar: Jeg vil tro at I alle efter disse forelæsninger, vil have en fornemmelse af hvilken tilstand jeres legeme er i. Efter nogen tid er det ikke længere tilladt at I får sygdomme. Når der igen opstår skavanker, måske i form af forkølelse eller mavepine, er det i realiteten ikke længere det samme. I stedet er det besværligheder og prøvelser. Hvis du opsøger andre Qigong-mestre, betyder det at du ikke forstår eller har tiltro til det jeg siger. Med en mentalitet der stræber, vil du tiltrække onde budskaber, der vil gribe forstyrrende ind i din kultivation. Hvis Qigong-mesteren’s Gong kommer fra Futi, vil du måske også ende med at tiltrække disse væsener. Det er på samme måde med forelæsningerne: Er dit ønske om “at lytte til noget”, ikke det samme som at du stræber efter noget? Dette er noget du selv må forstå. Jeg har ikke tænkt mig at gribe ind, da dette er et spørgsmål om Xinxing. Hvis han taler om Fa på meget højt niveau eller om Xinxing relaterede sager, er det også i orden. Du har deltaget i min undervisning og gennem en stor indsats er din krop blevet justeret. Oprindeligt var alle budskaberne fra de andre metoder du har øvet meget rodede, og kroppen var i en kaotisk tilstand. Nu er alt blevet justeret til den bedste tilstand, hvor det dårlige er fjernet og det gode bevaret. Naturligvis har jeg intet imod at du lærer andre kultivationsmetoder. Hvis du ikke synes at Falun Gong er godt, kan du lære andre metoder, men jeg mener at hvis du lærer alt for mange blandede ting, er det heller ikke godt. Du har allerede kultiveret Dafa og Fashen er lige ved siden af dig. Du har modtaget ting på højt niveau, og alligevel vil du tilbage og søge videre! 

Spørgsmål: Kan vi også lære andre metoder såsom massage, selvforsvar, Enkeltfinger Zen, Taiji o.l., hvis vi udøver Falun Gong? Hvis vi ikke udøver disse, men bare læser relaterede bøger, vil det da have nogen betydning?

Svar: Det er i orden at lære massage og selvforsvar, men når du bliver ubarmhjertig, vil du føle ubehag. Enkeltfinger Zen og Taiji er begge klassificeret som værende Qigong. Hvis du udøver dem tilfører du ting, der forårsager at de af mine substanser, der eksisterer i din krop, ikke længere vil være rene. Hvis du læser de bøger der taler om Xinxing er det i orden. Nogle af forfatterne vil imidlertid drage konklusioner, førend de selv har forstået hvad det drejer sig om, hvilket vil forstyrre dine tanker. 

Spørgsmål: Når jeg øver “At holde hjulet foran hovedet” rører mine hænder af og til hinanden. Gør det noget?

Svar: Lad ikke hænderne røre hinanden. Det er påkrævet at der er en lille afstand mellem hænderne. Hvis hænderne rører, bevirker det at energien i hænderne løber tilbage i kroppen. 

Spørgsmål: Hvis vi ikke længere er i stand til at holde armene oppe under det andet sæt øvelser, må vi da sænke dem for siden at fortsætte øvelsen?

Svar: At kultivere er meget bittert. Det gør ingen gavn, hvis man sænker armene så snart det gør ondt. Reglen er, jo længere tid jo bedre, men gør det ud fra din egen formåen. 

Spørgsmål: Hvorfor skal kvindens venstre ben være under det højre, når man sidder i fuld lotus-stilling?

Svar: Dette skyldes at vor kultivation tager højde for en grundlæggende faktor: At kvindens krop er forskellig fra mandens. Derfor bør kultivationen passe til den kvindelige fysik, hvis hun måtte ønske at bruge sin Benti til at transformere sig selv med. For kvinder er det sædvanligvis venstre ben der understøtter det højre, for at tilpasse sig sin egen tilstand. Det er modsat for mænd, da den grundlæggende natur er forskellig. 

Spørgsmål: Er det acceptabelt hvis man lytter til bånd eller musik, eller hvis man reciterer vers når man øver?

Svar: Hvis det er anstændig musik fra Buddha Skole må du godt. Ægte kultivation behøver imidlertid ingen musik, da det kræves at man har evnen til at træde ind i en tilstand af stilhed. At lytte til musik er for at erstatte titusinde tanker med én tanke. 

Spørgsmål: Skal man slappe af eller bruge kraft ved udførelsen af øvelsen “At Gennemtrænge de To Kosmiske Yderpunkter”?

Svar: “At Gennemtrænge de To Kosmiske Yderpunkter” kræver at man står naturligt og afslappet – gør ikke på samme måde, som du gør i det første sæt øvelser. Til forskel fra det første sæt, udføres de andre øvelser i en afslappet tilstand.

3. Kultivation af Xinxing

Spørgsmål: Jeg vil gerne leve op til kravene om Zhen–Shan–Ren. I nat havde jeg imidlertid en drøm, hvori jeg havde et ophedet skænderi med nogen. Da jeg ville udvise tålsomhed lykkedes det mig ikke. Var dette ment som en hjælp til at forbedre min Xinxing?

Svar: Helt sikkert. Jeg har allerede forklaret betydningen af drømme. Du bør tænke over det og selv nå frem til en forståelse. De ting der skal hjælpe til at fremme din Xinxing, fremkommer både pludseligt og uventet. De venter ikke på at du bliver mentalt rede til at byde dem velkommen. For at finde ud af om en person er god eller dårlig, kan man kun teste ham, når han er mentalt uforberedt. 

Spørgsmål: Betyder “Ren” i Falun Gong’s Zhen–Shan–Ren, at man skal kunne tolerere alting, uanset om det er korrekt eller ej?

Svar: Den “Ren” jeg taler om, refererer til at du forbedrer din Xinxing i spørgsmål der har tilknytning til dine egne interesser, og til alle de bindinger du ikke er villig til at give slip på. Selv for almindelige mennesker er Ren faktisk ikke en dårlig ting. Lad mig fortælle dig en historie. Han Xin var en stor general, der havde holdt af kampkunst siden han var dreng. På den tid var det skik at de som udøvede kampkunst også bar et sværd. Da Han Xin en dag gik på gaden, blev han antastet af en bølle der udfordrende sagde: “Hvorfor bærer du rundt på et sværd? Vover du at slå nogen ihjel? Hvis du gør, så dræb mig først.” Mens han talte blottede han sin hals. Derefter sagde han: “Hvis du ikke tør slå mig ihjel, må du kravle under mine ben!” Han Xin kravlede derpå under hans ben. Hans formåen til at udvise Ren var meget stor. Nogle mennesker anser tolerance som et tegn på svaghed, som om man er let at udnytte. Sandheden er at folk der kan udøve tålsomhed har en stærk viljestyrke. Med hensyn til om noget er ret eller uret, er du nødt til at se det i forhold til, om det virkelig er i overensstemmelse med universet. Du tror måske ikke at du var skyld i den indtrufne situation, og at det var den anden person der forårsagede din vrede. Men faktisk ved du ikke rigtig hvorfor. Du vil sige: “Jeg ved godt det var noget ubetydeligt.” Hvad jeg taler om er et andet princip, der ikke kan ses i denne fysiske dimension. Sagt i spøg skyldte du måske nogen noget i et tidligere liv. Hvordan vil du kunne bedømme om noget er korrekt eller ukorrekt? Vi er nødt til at være tålsomme. Hvordan kan du først fornærme andre og gøre dem vrede, for så at udvise tålsomhed? Du burde ikke blot være tålsom, men også taknemmelig overfor den der virkelig har gjort dig oprørt. Hvis han bander ad dig, for siden at klage over dig til læreren, burde du alligevel være ham taknemmelig i dit hjerte. Du spørger: “Bliver jeg da ikke en Ah Q?” Det er hvad du tror. Hvis du ikke håndterer sagen på samme måde som han, har du forbedret din Xinxing. Han har opnået en fordel i denne fysiske dimension, men vil have givet dig noget i en anden dimension, ikke sandt? Din Xinxing er blevet forbedret og den sorte substans er blevet omdannet. Du har opnået tre ting, så hvorfor ikke være ham taknemmelig? Set med almindelige menneskers øjne, er dette ikke let at forstå. Her taler jeg til kultivatorer og ikke til almindelige mennesker. 

Spørgsmål: De der ikke har Futi kan undgå at få Futi ved at forbedre deres Xinxing. Hvad med dem der allerede har Futi? Hvordan kan de komme af med den?

Svar: Én retskaffen tanke overvinder hundrede onder. I dag har du fået Dafa. Selvom Futi skulle bringe dig fordele, skal du fra nu af ikke acceptere dem. Når den bringer dig penge, berømmelse og personlige fordele, føler du dig glad i hjertet og tænker: “Se hvor dygtig jeg er” alt i mens du praler overfor andre. Når du så føler ubehag, vil du af med den og opsøger derfor Læreren for at blive behandlet. Når den giver dig fordele, hvad gør du så? Jeg kan ikke tage mig af det, for du har taget imod alle de fordele den har bragt dig. Det er uacceptabelt, hvis det eneste du vil opnå er fordele. Først når du af hele dit hjerte ikke længere vil have den – heller ikke de fordele den bringer – og når du kultiverer i henhold til den metode Læreren har lært dig, og når du er blevet retskaffen og dit sind solidt, da vil den allerede have stukket halen mellem benene. Hvis du fortsætter med at afvise den, når den forsøger at give dig nogle fordele, er det tid for den at forsvinde. Hvis den fortsat ikke forsvinder, er det ensbetydende med at gøre en dårlig gerning. På dette tidspunkt vil jeg kunne gøre noget ved den. Den vil forsvinde ved et enkelt vift fra min hånd. Men det vil ikke fungere, hvis du vil have de fordele den bringer dig. 

Spørgsmål: Vil man få Futi af at udøve i parken?

Svar: Jeg har mange gange forklaret jer at vi kultiverer en ortodoks Fa, og hvis dit hjerte er retskaffent, vil det være i stand til at besejre hundrede onder. Ved kultivation af en ortodoks metode, er sindet meget rent og retskaffent; så intet vil kunne besætte udøveren. Falun er noget fantastisk. Ikke blot er ondsindede ting ikke i stand til at koble sig på dig; de er bange når de befinder sig i nærheden af dig. Hvis du ikke tror på det, kan du gå andre steder hen at øve. De frygter dig alle. Hvis jeg fortalte dig antallet, ville I alle blive bange. Mange mennesker har Futi. Når disse mennesker har fået opfyldt målet at kurere sygdomme og har forbedret helsen, fortsætter de deres udøvelse; hvad er det de vil opnå? Disse problemer opstår når hjertet ikke er retskaffent. Man kan imidlertid ikke rette beskyldninger mod disse mennesker, da de ikke kender til principperne. En årsag til at jeg står offentligt frem, er for at hjælpe med til at rette op på disse forkerte ting. 

Spørgsmål: Hvilke supernormale evner vil man udvikle i fremtiden?

Svar: Jeg ønsker ikke at tale om dette. Det er vanskeligt at sige, da hver persons tilstand er forskellig. På et niveau vil du udvikle én slags supernormale evner, på et andet niveau en anden slags. Det afgørende er din Xinxing på hvert niveau. Hvis man er kommet af med en vis binding, vil en supernormal evne kunne udvikles i den retning. Men den supernormale evne vil være på begyndelsesstadiet og derfor ikke særlig kraftig. Hvis din Xinxing ikke er nået til et højt niveau, kan du heller ikke tildeles supernormale evner. I denne klasse er der dog visse personer der besidder ret så god medfødt kvalitet. De har allerede udviklet Guddommelige Fødder, Læ for Regnen, og nogle har også udviklet telekinese. 

Spørgsmål: Refererer “kultivation af Xinxing” og “at blive af med alle bindinger,” til det man i Buddha Skole kalder “tomhed” eller Tao Skole’s “intethed”?

Svar: Den Xinxing eller “De” vi taler om er ikke indeholdt i Buddha Skole’s “tomhed” eller Tao Skole’s “intethed”. Snarere er Buddha Skole’s tomhed og Tao Skole’s intethed indeholdt i vor “Xinxing.” 

Spørgsmål: Vil en Buddha forblive en Buddha for evigt?

Svar: Efter at have opnået Tao og oplysning, vil du være et stort oplyst væsen – det vil sige et væsen fra højere niveauer. Dette er dog ingen garanti for at du aldrig vil begå dårlige gerninger igen. Normalt vil du selvfølgelig ikke begå dårlige gerninger på det niveau, da du jo har set sandheden. Men hvis du alligevel gør dårlige ting, vil du uden undtagelse falde ned. Hvis du altid kun gør gode gerninger, vil du for evigt forblive der. 

Spørgsmål: Hvad er en person med “stor medfødt kvalitet”?

Svar: Dette afgøres af adskillige faktorer: 1. At den medfødte kvalitet er meget god; 2. At oplysningsevnen er meget høj; 3. At evnen til at udvise tålsomhed er meget stor; 4. At ens bindinger er få – tillige med at man tager verdslige ting let. Dette er stor medfødt kvalitet. Mennesker med stor medfødt kvalitet er meget svære at finde. 

Spørgsmål: Kan folk uden god medfødt kvalitet udvikle Gong, hvis de udøver Falun Gong?

Svar: Folk uden god medfødt kvalitet kan også udvikle Gong, da alle mennesker besidder en vis mængde De. Det er umuligt slet ikke at have De – et sådant menneske findes ikke. Selvom du ikke skulle have noget af den hvide substans, vil du stadig have den sorte substans. Gennem kultivation kan den sorte substans omdannes til den hvide substans; dette kræver dog en ekstra anstrengelse. Når du under kultivation har lidt, forbedret din Xinxing og opofret dig, vil du have udviklet Gong. Forudsætningen er kultivation. Det er mesterens Fashen der omdanner den til Gong. 

Spørgsmål: Ved fødslen er ens livsforløb allerede arrangeret. Kan man ændre det gennem hårdt slid og stræben?

Svar: Naturligvis kan man det. Dit hårde slid er også noget der er forudbestemt, derfor har du ikke noget valg. Men da du er et almindeligt menneske, kan store ting ikke ændres. 

Spørgsmål: Hvordan kan vi vide om de budskaber vi modtager er gode eller dårlige, når det Himmelske Øje ikke er åbnet?

Svar: Det er vanskeligt at afgøre selv. Under hele din kultivation vil mange problemer sætte din Xinxing på prøve. Den beskyttelse min Fashen giver dig, er for at hindre livstruende situationer. Visse problemer der skal overvindes, løses eller forstås af dig selv, vil Fashen måske ikke gribe ind overfor. Når ondsindede budskaber somme tider dukker op, vil de måske fortælle dig hvad dagens lottotal er, men numrene kunne vise sig at være rigtige såvel som forkerte. Eller de kunne også fortælle dig andre ting. Det afhænger helt af dig selv. Når du er retskaffen kan onde ting ikke komme ind. Der burde ikke være noget problem så længe du værner om Xinxing. 

Spørgsmål: Må vi øve når vore følelser er oprørte?

Svar: Det vil være svært for dig at falde til ro når du sætter dig, hvis du er i dårligt humør. Dårlige tanker vil løbe løbsk i dit sind. Budskaber kan forekomme i kultivation. Når du tænker dårlige tanker, vil disse ting trænge ind i din kultivation og gøre den til en ond vej. De øvelser du laver har du måske lært af Yan Xin, en anden mester, eller en levende Buddha af tantrismen. Hvis du ikke nøje følger deres krav til Xinxing, udøver du ikke den kultivationsmetode de har lært dig. Lad os tænke over det en gang: Hvis du øver den stående øvelse og er meget træt, mens dit sind er meget aktivt og tænker, “Hvorfor er den eller den person fra min arbejdsplads så nedrig? Hvorfor klagede han over mig? Hvad skal jeg gøre for at få en lønforhøjelse? Priserne stiger – jeg må ud og købe mere ind,” er du således ikke forsætligt – underbevidst og uden at være klar det – i færd med at udøve en ond metode? Hvis du har følelsesmæssige problemer, er det derfor bedst at du ikke øver. 

Spørgsmål: Hvad er kriteriet for “yderst høj Xinxing”?

Svar: Xinxing kommer af kultivation og har intet kriterium. Det er helt op til dig at forstå det. Skulle der absolut være et kriterium for det, ville det være at kommer du ud for noget, vil du spørge dig selv: “Hvordan ville en oplyst person håndtere det?” Eksemplariske mennesker er naturligvis enestående, men de er stadig kun forbilleder for almindelige mennesker. 

Spørgsmål: Vi bør ikke være skeptiske når andre Qigong-mestre forelæser, men hvordan skal vi forholde os, når vi støder på svindlere der snyder folk for penge?

Svar: Det forholder sig ikke nødvendigvis sådan. Først må I vide hvad der tales om; siden må I selv vurdere om det er bedragerisk. For at vurdere om en Qigong-mester er god eller dårlig, kan I se på hans Xinxing, da Gong altid er ligeså høj som Xinxing.  

Spørgsmål: Hvordan eliminerer vi karma, eller som man siger i buddhismen “karmisk gæld”?

Svar: At udføre øvelserne er i sig selv at eliminere karma. Den bedste måde er at forbedre sin Xinxing, hvilket gør det muligt at omdanne den sorte substans til den hvide substans De, der efterfølgende bliver omdannet til Gong. 

Spørgsmål: Er der nogen forskrifter der forbyder os at gøre visse ting, hvis vi udøver Falun Gong?

Svar: Størstedelen af de ting man afholder sig fra i buddhismen, afholder vi os også fra, men vort perspektiv er forskelligt fra deres. Vi er hverken munke eller nonner. Vi lever blandt almindelige mennesker, så derfor er det anderledes. Hvis du tager let på visse ting, vil det være tilstrækkeligt. Når din Gong-styrke fortsætter med at vokse og er nået til et yderst højt niveau, vil det som kræves af din Xinxing naturligvis også være ekstremt højt. 

4. Det Himmelske Øje

Spørgsmål: Da Læreren forelæste om Fa, så jeg en tre fod høj gylden glorie over Lærerens hoved, og bagved var der mange gyldne glorier på størrelse med et menneskes hoved.

Svar: Denne persons Himmelske Øje er allerede på et ret højt niveau.  

Spørgsmål: Jeg så et gyldent lys iblandet vinen som en af Lærerens disciple spyttede ud, da de behandlede andre mennesker.

Svar: Jeg vil sige at denne person har kultiveret ganske godt – han kunne se de supernormale evner der blev frigivet. 

Spørgsmål: Vil det have nogen indflydelse på et barn, hvis dets Himmelske Øje bliver åbnet? Afgiver det åbne Himmelske Øje energi?

Svar: Børn under seks år har meget let ved at få åbnet det Himmelske Øje. Hvis barnet ikke udøver, vil åbningen af dets Himmelske Øje resultere i en energilækage; hvorfor nogen i familien bør udøve. Det bedste er at få barnet til at se igennem sit Himmelske Øje én gang dagligt, både for at undgå at det lukker sig, men også for at undgå for megen lækage. Det er bedst for små børn selv at udøve. Jo mere de bruger det, jo mere energi vil lække ud. Det er ikke deres fysiske krop der bliver påvirket, men derimod deres mest fundamentale ting. Hvis disse er velbevarede, har det ikke nogen indflydelse. Hvad jeg lige har omtalt gælder for små børn og ikke for voksne. De behøver ikke at være bange for energitab i det øjeblik det Himmelske Øje åbnes, da det allerede er åbent og ikke lækker energi. Nogle kan også se ting på højt niveau. Når de ser, vil en Fashen eller en anden højere mester forsyne energien. Dette er ikke et problem. 

Spørgsmål: Jeg så et gyldent skær på Lærerens krop, såvel som på Lærerens skygge, men det forsvandt på et øjeblik. Hvad skete der?

Svar: Dette var netop min Fashen. Når jeg taler om Fa har jeg en energisøjle på issen; sådan forholder det sig på mit niveau. Det forsvandt på et øjeblik, fordi du ikke ved hvordan du skal bruge dit Himmelske Øje. Du brugte øjnene til at se med. 

Spørgsmål: Hvordan skal vi bruge supernormale evner?

Svar: Jeg tror at det ville være et problem, hvis man gjorde brug af dem indenfor militærvidenskab eller anden højere teknologi, eller indenfor spionage. Vort univers har sine egenskaber. Hvis brugen er i overensstemmelse med disse egenskaber, vil evnerne fungere; hvis ikke, vil de ikke fungere. Selv hvis formålet er at gøre gode gerninger, vil man ikke være i stand til at udføre ting på højt niveau, men man vil måske kun kunne fornemme noget. Det vil ikke skade samfundets normale udviklingsforløb, hvis personen kun gør brug af mindre supernormale evner. Hvis nogen vil ændre på noget, skal de gøre sig store anstrengelser. Det er ikke op til ham om der er brug for hans medvirken, da samfundets udvikling ikke sker ifølge menneskets vilje – ingen er i stand til at bestemme dets forløb. Hvad han vil opnå, kan ingen beslutte. 

Spørgsmål: Hvordan går ens bevidsthed ind og ud af kroppen?

Svar: Den bevidsthed vi taler om udgår normalt fra hovedets isse, men naturligvis begrænser det sig ikke til denne vej, da den kan udgå fra et hvilket som helst sted. Dette adskiller sig fra hvad man lægger vægt på i andre kultivationsmetoder, hvor den nødvendigvis skal udgå fra issen. Den kan forlade kroppen fra et hvilket som helst sted. Det er på samme måde når den går ind i kroppen. 

Spørgsmål: Der er et rødt lys i området omkring det Himmelske Øje med et sort hul i midten. Det folder sig hastigt ud lag på lag, ligesom en blomst. Er det Himmelske Øje ved at blive åbnet? Nogle gange er der også stjerneskin og lyn?

Svar: Når du ser stjerneskinnet er dit Himmelske Øje tæt på at være åbnet. Når du ser lynene er det faktisk ved at være fuldstændig åbnet. 

Spørgsmål: Jeg så røde og grønne lyscirkler på Lærerens hoved og krop, men da jeg lukkede øjnene kunne jeg intet se. Så jeg det ud af øjenkrogen?

Svar: Nej, du så det ikke ud af øjenkrogen. Du vidste blot ikke hvordan du skulle se med lukkede øjne, derfor kunne du kun se med åbne øjne. Ofte er folk ikke i stand til at anvende deres åbnede Himmelske Øje. Nogle gange ser de tilfældigt ting med deres øjne åbne. Men når du rigtigt vil se nærmere efter, bruger du faktisk dine øjne og så forsvinder tingene igen. Når du ikke er opmærksom, vil du se dem igen. 

Spørgsmål: Min datter ser cirkler på himmelen, men kan ikke rigtig forklare det. Vi bad hende om at kigge på Falun emblemet og hun sagde, at det var hvad det var. Er hendes Himmelske Øje virkelig åbent?

Svar: Børn under seks år kan få åbnet deres Himmelske Øje ved blot at kaste et blik på vort Falun emblem, men du bør ikke gøre det. Børn kan se det. 

Spørgsmål: Jeg ved ikke hvordan man anvender det allerede åbnede Himmelske Øje. Kunne Læreren venligst forklare?

Svar: Når det Himmelske Øje er fuldstændig åbent, vil også de som ikke vidste det før, vide hvordan de skal bruge det. Når det er meget lyst og nemt at anvende, vil de som ikke tidligere kunne bruge det, også være i stand til at anvende det. At se gennem det Himmelske Øje sker utilsigtet. Når du vil se nærmere efter, vil du ubevidst være gået over til at bruge dine fysiske øjne, der bruger de optiske nerver. Derfor kan du ikke længere se det.  

Spørgsmål: Kan man se alting i universet når det Himmelske Øje er åbent?

Svar: Når vi åbner det Himmelske Øje skelner vi mellem forskellige niveauer. Det vil sige hvor meget sandhed du er i stand til at se, kommer an på dit niveau. At dit Himmelske Øje er åbnet betyder ikke at du vil være i stand til at se alting i universet, men du vil gennem udøvelse gradvist højne dit niveau, for til sidst at opnå oplysning. Først derefter vil du kunne se endnu flere niveauer. Men dette er heller ingen garanti for at hvad du ser, er hele universets sandhed. Da Sakyamuni i sin levetid prædikede Fa, højnede han sig uafbrudt, og hver gang han nåede et højere niveau, opdagede han at hvad han tidligere havde talt om ikke længere holdt stik. Når han nåede et endnu højere niveau fandt han, at det han havde lært fra sig igen var forkert. Derfor sagde han til sidst at “ingen Dharma er absolut.” Hvert niveau har sine egne principper. Selv for ham var det umuligt at se hele universets sandhed. Set med almindelige menneskers øjne forekommer det ubegribeligt, at man i denne verden kan kultivere til en Tathagata’s niveau, fordi de netop kun kender til Tathagata’s niveau. De har heller ikke kendskab til ting på endnu højere niveau, og derfor kan de ikke acceptere dem. Tathagata er et meget lille niveau i Buddha Fa. Dette er hvad der menes med at Dafa er grænseløs. 

Spørgsmål: Eksisterer de ting vi ser på dit legeme virkelig?

Svar: Naturligvis gør de det. Alle dimensioner består af materie; det er blot at deres struktur er forskellig fra vores. 

Spørgsmål: Mine forudanelser om fremtiden viser sig ofte at være sande.

Svar: Dette er den supernormale evne “forudanelse” vi har talt om. Faktisk er det det lavere plan af Suming Tong. Den Gong vi kultiverer, befinder sig i en anden dimension, hvor begrebet tid og rum ikke findes; det er det samme uanset hvor stor afstanden er.   

Spørgsmål: Hvorfor dukker farverige mennesker, himmelen og billeder op under udøvelse?

Svar: Dit Himmelske Øje er åbnet og hvad du har set er andre dimensioner. De andre dimensioner er lagdelte – det du har set er måske ét af niveauerne. Så smukt er det bare.

Spørgsmål: Under udøvelse hørte jeg en høj lyd, og det føltes som om min krop var revnet. Pludselig forstod jeg mange ting. Hvorfor?

Svar: For visse udøvere kan denne situation nemt opstå. Når en del af kroppen bliver sprængt åben, vil man i visse henseender blive oplyst, dette tilhører den gradvise oplysning. Når et n