3. At Gennemtrænge de To Kosmiske Yderpunkter  (Guantong Liang Ji Fa)

Princip:

Denne øvelse har til hensigt at gennemtrænge universets energi, og blande den med energien i kroppen. En stor mængde energi afgives og indhentes. På meget kort tid kan udøveren udstøde den sygdomsfremkaldende og sorte Qi fra sin krop, og absorbere en stor mængde energi fra universet, så hans krop kan blive renset og hurtigt nå tilstanden “Mælkehvide Legeme.” Desuden kan øvelsen hjælpe udøveren med at “åbne toppen af hovedet” og åbne passagerne under fødderne.

Inden du laver øvelsen, kan du kort forestille dig at du er som to tomme rør, der står mellem himmelen og jorden, gigantiske og umådelig høje. Med hændernes opadgående bevægelse, udsendes Qi'en inde i kroppen med stor fart direkte ud gennem issen, til det øvre kosmiske yderpunkt. Qi’en følger hændernes nedadgående bevægelse og udsendes gennem fodsålerne til det nedre kosmiske yderpunkt. Følgende hændernes bevægelse, vender energien tilbage til kroppens indre fra begge yderpunkter og bliver derefter skudt ud i den modsatte retning. Før hænderne skiftevis op og ned ni gange. Ved den niende gang standser den venstre hånd oppe for mænd (højre hånd for kvinder), og venter på at den anden hånd kommer op. Før derefter begge hænder nedad samtidig, for at bringe energien til det nedre kosmiske yderpunkt, og derpå tilbage til det øvre kosmiske yderpunkt langs kroppen. Efter at hænderne har bevæget sig op og ned ni gange, hentes energien tilbage til kroppen. Drej Falun fire gange med uret (set forfra) ud for den nedre maveregion, for at rotere energien udenfor, tilbage ind i kroppen. Foren derpå hænderne i Jieyin som afslutning på øvelsen, men ikke på udøvelsen.      

Kou Jue (Huskerim)

             净化本体,           法开顶底;
            Jing Hua Ben Ti,   Fa Kai Ding Di;

            
心慈意猛,            通天彻地
            Xin Ci Yi Meng,    Tong Tian Che Di.
 

Forberedelse:

Hold hele kroppen afslappet, men ikke slap. Stå naturligt med en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Bøj let i knæene. Hold knæene og hofterne afslappede. Træk underkæben lidt ind og placer tungespidsen op mod ganen. Lad tænderne være let adskilte, luk læber og øjne let i. Antag et fredfyldt og roligt ansigtsudtryk. Shuang Shou Jieyin (se Fig. 3-1) og Heshi (se Fig. 3-2).

Dan Shou Chong Guan (En hånds bevægelse)

Begynd med Heshi. Før den ene hånd opad og den anden nedad. Hænderne bevæger sig langsomt langs med Qiji udenpå kroppen. Energien i kroppen følger hændernes op og nedadgående bevægelse. Mænd fører først den venstre hånd opad (se Fig. 3-3), kvinder den højre.

Før langsomt hånden opad, så den passerer den ene side af ansigtet og fortsætter op og skyller ud gennem issen. Sænk samtidig langsomt højre hånd (venstre hånd for kvinder). Lad hænderne bevæge sig skiftevis på denne måde (se Fig. 3-4). Hold begge håndflader vendt mod kroppen i en afstand af 10 cm. Slap af i hele kroppen når øvelsen udføres. En op- og nedadgående bevægelse af hænderne, regnes som én gang. Udfør dette i alt ni gange.  

Shuang Shou Chong Guan (To hænders bevægelse) 

Ved den niende enkelt-håndsbevægelse, dvs. når venstre hånd er oppe (højre hånd for kvinder), løftes den anden hånd ligeledes, så begge hænder holdes oppe (se Fig. 3-5).

Før derefter samtidigt hænderne nedad (se Fig. 3-6). Når man fører begge hænder op og ned, vendes håndfladerne mod kroppen i en afstand af 10 cm. At føre begge hænder op og ned regnes som én gang. Gør dette ni gange.


Shuang Shou Tui Dong Falun (At dreje Falun med to hænder)  

Når man har udført dobbelt-håndbevægelsen den niende gang, føres begge hænder nedad langs med ansigtet og brystet, til de når den nedre maveregion. Drej Falun ud for den nedre maveregion (se Fig. 3-7, 3-8 og 3-9) med venstre hånd inderst for mænd og højre hånd inderst for kvinder. Hold 4 cm afstand mellem de to hænder og mellem den inderste hånd og den nedre del af maven. Drej Falun med uret (set forfra) fire gange for at rotere energien udefra ind i kroppen. Hold hænderne inden for området af den nedre maveregion når du drejer Falun.

Liang Shou Jieyin (se Fig. 3-10).