Kapitel I
Indledning
Qigong opstod i en fjern fortid og har en lang historie i Kina. Det kinesiske folk har derfor nydt usædvanlige fordele ved at udøve Qigong. Buddha Skoles og Tao Skoles Qigong har, eftersom de er af ortodoks kultivation, gjort mange store, hidtil hemmeligholdte, kultivationsmetoder kendte for offentligheden. Tao Skole har sine enestående kultivationsmetoder, mens Buddha Skole også har sine egne øvelsesmetoder. Falun Gong er den store kultivationslov af høj orden i Buddha Skoles Qigong. Under min forelæsningsrække vil jeg først udrense jeres kroppe for at forberede jer til kultivation på et avanceret niveau. Siden vil jeg plante Falun og Qiji i og omkring jeres kroppe, før, jeg viser jer hvordan I skal udføre øvelserne. Samtidig vil jeg få mine Fashen til at beskytte jer – dog er disse alene langt fra tilstrækkelige til at opnå det mål at forøge Gong. Det kræves også at I forstår principperne bag kultivation på højt niveau. Dette er hvad jeg skal behandle i denne bog.
Jeg taler om Gong på højt niveau, og vil derfor ikke tale særskilt om øvelser for energikanaler, akupunkturpunkter og passager samt parallelkanaler. Det er den store ægte kultivationslov der fører til kultivation på højt niveau, som jeg forelæser om. I begyndelsen kan det lyde mirakuløst, men en beslutsom Qigong-udøver vil, hvis han forsøger at studere den opmærksomt, ikke kunne undgå at forstå det dybe og hemmelighedsfulde deri.
Hvad vi nu kalder Qigong blev faktisk ikke oprindeligt kaldt Qigong. Det kom oprindeligt fra den kultivationsmetode, der blev udøvet på egen hånd af oldtidens kinesiske udøvere eller fra religiøs kultivation. I teksterne den Indre Alkymi, Tao Tsang eller Tripitaka støder man ingen steder på udtrykket “Qi Gong.” Qigong eksisterede længe før religioner blev til. Den har gennemlevet perioden, da religioner var på fosterstadiet i udviklingen af denne menneskeheds civilisation. Først efter religionernes fremkomst, blev den i nogen grad farvet af disse religioner. Qigong blev oprindeligt kaldt “Den Store Buddha Kultivations Vej” eller “Den Store Tao Kultivations Vej.” Og der var andre navne såsom: “Nifoldig Indre Alkymi,” “Arhats Vej” og “Vajras Dhyana.” Nu kalder vi den “Qigong” for at tilpasse den til det nutidige menneskes opfattelse, samt for at gøre den lettere at udbrede i samfundet. Ret beset er det kinesernes naturlige måde at kultivere det menneskelige legeme på.
Qigong er ikke opfundet af denne menneskehed. Dens historie går tilbage til den fjerne fortid. Hvornår blev den da til? Nogle påstår at den går 3000 år tilbage og blev populær under Tang-dynastiet. Andre siger den har en 5000-årig historie og er lige så gammel som den kinesiske kultur. Andre igen mener, at den ifølge arkæologiske fund skulle være 7000 år gammel. Jeg holder på at Qigong ikke blev skabt af moderne mennesker, men er af forhistorisk kultur. Mennesker der besidder supernormale evner har konstateret, at universet vi nu lever i er en rekonstrueret enhed efter ni katastrofale eksplosioner. Den planet vi bor på har allerede været udsat for ødelæggelse mange gange. Når en ny planet blev dannet, begyndte menneskeheden at formere sig igen. Nu har vi opdaget en masse ting, der er hinsides vor moderne civilisation. Ifølge Darwins udviklingslære, har mennesket udviklet sig fra aber. Civilisationens historie anslås til ikke at være mere end 10.000 år gammel. Imidlertid afslører arkæologiske fund, at freskoer opdaget i en stengrotte i Alperne dateres 250.000 år tilbage og har en bemærkelsesværdig høj kunstnerisk værdi, der ikke overgås af nutidige værker. I Perus Nationale Universitets Museum er der et stort klippestykke, hvori der er indgraveret en menneskefigur, der med et teleskop i hænderne observerer himmellegemer. Denne menneskefigur er allerede 30.000 år gammel. Det er kendt, at Galilei opfandt teleskopet med 30 gange forstørrelse i 1609, hvilket blot er 300 år siden. Hvordan kunne der findes et teleskop for 30.000 år siden? I Indien findes en jernstang der indeholder over 99 % rent jern. En så høj renhed af jern er ikke opnåelig med moderne udsmeltningsteknologi. Hvem skabte denne civilisation? Hvordan kunne mennesker have fremstillet sådanne ting på et tidspunkt, hvor de selv kunne have været mikroorganismer? Sådanne opdagelser har tiltrukket sig opmærksomhed fra videnskabsmænd i alle verdens lande. Disse fænomener kaldes “forhistoriske kulturer,” fordi der aldrig nogensinde er blevet givet en tilfredsstillende forklaring på dem.
Det videnskabelige niveau varierer inden for hver cyklus af menneskets civilisation. I nogle tidsperioder var det videnskabelige niveau meget højt, endog højere end niveauet hos vor moderne menneskehed. Men disse kulturer blev udslettet. Derfor siger jeg at Qigong er en forhistorisk kultur. Den blev ikke opfundet eller skabt, men blev opdaget og perfektioneret af moderne mennesker.
Qigong findes ikke kun i Kina. Den eksisterer også i andre lande. I nogle vestlige lande, såsom i USA og England etc., hedder det magi i stedet for Qigong. I Amerika er der en magiker ved navn David, som faktisk er en mester i overnaturlige evner. Ved en opvisning præsterede han at gå igennem Den Lange Mur (Den Kinesiske Mur). Et hvidt klæde var ophængt på muren og dækkede ham, mens han gik igennem den. Hvorfor gjorde han det? Ved netop at gøre sådan, ville mange mennesker opfatte det som værende magi. Han var nødt til at udføre det på denne måde, da han var klar over at der i Kina fandtes mange Qigong-mestre på højt plan og derfor var bange for forstyrrelser. Derfor dækkede han sig med et stykke hvidt klæde førend han gik igennem muren. Inden han kom ud, strakte han en hånd frem, for at holde klædet oppe og gik så ud af muren. Som et kinesisk ordsprog siger: “En ekspert ser kunsten ved tricket, mens en lægmand blot kigger på forestillingen.” Som et resultat heraf blev tilskuerne forledt til at tro, at han udførte magi. Grunden til at vesterlændinge kalder disse paranormale evner “magi” er netop, at de ikke bruger dem til at kultivere deres legemer med, men til ved sceneoptræden at vise mirakler og underholde. Set fra et lavt niveau, kan Qigong ændre ens fysiske tilstand, kurere sygdomme og styrke helbredet. Set ud fra et højt niveau, sigter den udelukkende på at kultivere ens Benti.
Den “Qi” (
)
vi refererer til nu, blev kaldt qi (
) af oldtidens kinesere. De to ord betyder i realiteten det samme
og refererer begge til kosmisk energi, og den formløse usynlige materie i
universet. De refererer ikke til luft. Gennem kultivation kan det menneskelige
legeme aktivere denne energisubstans, der kan fordrive sygdomme og forbedre den
fysiske tilstand. Imidlertid er denne Qi ret beset kun Qi. Du har Qi. Han har
også Qi. Qi behersker ikke hinanden. Nogle mennesker siger at Qi kan anvendes
til at helbrede sygdomme, eller at du kan afgive noget Qi til en anden for at
behandle hans sygdom. Alt dette er yderst uvidenskabeligt, fordi Qi overhovedet
ikke kan helbrede. Hvis en udøver har Qi i sit legeme, betyder det at hans
legeme endnu ikke er blevet et “Mælkehvidt– Legeme”, således at han ikke selv er
fri for sygdomme.
En kultivator på højt niveau frigiver ikke Qi, men en slags højenergimasse. Dette er en højenergi-substans, der manifesterer sig i form af lys med meget små partikler af høj tæthed. Denne kaldes Gong. Først nu kan den anvendes til at påvirke almindelige mennesker og behandle sygdomme. Et ordsprog siger: “Buddhas lys oplyser alting og retter op på alle abnormiteter.” Det betyder at en kultivator af den Ortodokse Lov besidder en så kraftig energi, at han kan rette op på alle unormale tilstande, og normalisere alt omkring sig inden for rækkevidden af sit energifelt. For eksempel, er det at være syg blot en unormal tilstand i kroppen. Sygdommen vil forsvinde når denne tilstand er korrigeret. Enkelt sagt, er Gong energi. Gong har fysisk karakter og gennem kultivation kan en udøver mærke dens eksistens.
Gong, der faktisk bestemmer en udøvers niveau af Gong-styrke, erhverves ikke ved at udføre øvelser. Den erhverves ved omdannelse af “De,” en slags substans, samt ved kultivation af Xinxing. Denne omdannelsesproces opnås ikke, som almindelige mennesker forestiller sig, ved “at opsætte en smeltedigel og en ovn for at kultivere Dan af indsamlede medicinske urter.” Den Gong vi refererer til genereres uden for ens krop. I takt med forhøjelsen af Xinxing, vokser den i en spiral fra den nedre del af kroppen. Siden danner den en energisøjle på toppen af ens hoved. Hele processen finder sted uden for kroppen. Højden af denne energisøjle bestemmer hvor høj en persons Gong er. Energisøjlen eksisterer i en vel skjult dimension og er ikke nem at få øje på for almindelige mennesker.
Supernormale evner bliver forstærket af Gong-styrke. Jo større ens Gong-styrke er og jo højere kultivations-niveauet er, des kraftigere er ens supernormale evner og jo lettere er det at anvende dem. Hvis Gong-styrken er lav, er de supernormale evner begrænsede og det kan føles vanskeligt eller endog umuligt at anvende dem. Supernormale evner repræsenterer ikke i sig selv hverken ens Gong-styrke eller kultivationsniveau. Hvad der bestemmer en persons niveau er Gong-styrke snarere end supernormale evner. Nogle mennesker øver med deres supernormale evner “aflåste.” I så fald kan de besidde stor Gong-styrke, men ikke nødvendigvis mange supernormale evner. Gong-styrke er afgørende og erhverves ved kultivationen af Xinxing. Dette er det mest afgørende.
Alle udøvere er interesserede i supernormale evner, hvilket er noget der tiltrækker folk i almindelighed. Mange mennesker håber på at besidde nogle. Men disse evner vil ikke blive givet til en person der ikke har god Xinxing.
Nogle af disse evner såsom clairvoyance, clairaudiance, telepati og forudanelser etc., kan besiddes af almindelige mennesker. Men disse evner varierer fra person til person og er ikke alle til stede, når en udøver er i tilstanden gradvis oplysning. Hvad til nogle af de supernormale evner angår, kan almindelige mennesker umuligt besidde dem. For eksempel er det umuligt for en almindelig person, at have evnen til at forvandle én genstand til anden i vor fysiske verden. Store evner erhverves ved kultivation efter fødslen. Falun Gong, der udvikledes ud fra kosmiske principper, omfatter alle kræfter og evner, der eksisterer i universet. Hvad en udøver opnår, afhænger fuldstændigt af hans kultivation. Det er ikke forkert at håbe på at opnå nogle supernormale evner, men en intens stræben efter dem er ikke en normal forhåbning og vil medføre dårlige konsekvenser. Supernormale evner erhvervet på et elementært niveau er til ringe nytte og anvendes som regel til at få personen til at fremstå som en helt blandt almindelige mennesker. I så fald er det berettiget ikke at give ham disse evner, fordi hans Xinxing ikke er høj nok. Dersom givet til en person med dårlig Xinxing, kunne visse supernormale evner anvendes til at begå dårlige handlinger med. Man kan aldrig garantere, at en person, hvis Xinxing er upålidelig, ikke vil forvolde skade.
De supernormale evner som tillades fremvist, kan ikke anvendes til at ændre hverken det menneskelige samfund eller menneskers normale liv. Ægte supernormale evner tillades ikke demonstreret offentligt på grund af deres alvorlige konsekvenser og farer. For eksempel kunne nedrivningen af en stor bygning aldrig demonstreres. Kun for dem med en særlig mission, er det tilladt at anvende usædvanligt store evner. Ellers er de forbudte at anvende og vil ikke være til rådighed, eftersom de er kontrolleret af en mester på et højere niveau.
Imidlertid forlanger visse almindelige mennesker stadig, at Qigong-mestre skal demonstrere deres supernormale evner over for et publikum. En udøver som er i besiddelse af evner, vil altid være utilbøjelig til at give sådanne opvisninger, fordi det ikke er ham tilladt. Sådanne demonstrationer vil kunne forstyrre den normale tilstand i det menneskelige samfund. For en person med ægte store dyder er det ham ikke tilladt at anvende sine supernormale evner. Nogle Qigong-mestre føler sig meget utilpasse, når de giver en sådan opvisning og ønsker kun at græde, når de går hjem. Tving dem ikke til at optræde! De ville føle sig meget utilpasse hvis de blev presset til at anvende deres supernormale evner på denne måde. Da en af mine elever engang viste mig et tidsskrift, følte jeg mig frastødt af hvad der stod i det. Tidsskriftet meddelte at en international Qigong-konference skulle afholdes. Folk med supernormale evner var indbudt til at deltage i en konkurrence, hvorefter de med de største evner kunne tage med til konferencen. Jeg følte mig dybt foruroliget flere dage efter at have læst det. Man må beklage, at supernormale evner bruges på denne måde, da det ikke er tilladt at bruge disse evner til at konkurrere med. Almindelige mennesker fokuserer kun på de verdslige ting, mens en Qigong-mester må udvise værdighed.
Hvad er formålet med at erhverve supernormale evner? Dette afspejler en udøvers mentale tilstand samt stræben. Med et begærligt og upålideligt sind er det umuligt at opnå mægtige evner. Grunden til dette er, at førend du bliver oplyst, bedømmer du hvad der er rigtigt eller forkert ud fra en verdslig målestok. Du er ikke i stand til at se sagens sande natur eller den karmiske sammenhæng bag den. Det er på grund af karmiske forbindelser at nogen underkuer, bander over, eller tyranniserer andre. Hvis du ikke ser de karmisk beslægtede forbindelser, vil din indgriben kun gøre sagen værre. Taknemmelighed og bitterhed, ret og uret hos almindelige mennesker bliver styret af denne verdens Fa. En udøver bør ikke blande sig. Eftersom han endnu ikke er blevet oplyst, kan han ikke se sandheden bag det han ser. Når en person slår en anden person, kunne det være en handling til udligning af en karmisk gæld. Hvis du griber ind, hindrer du dem måske i at afvikle denne gæld. Karma er en slags sort substans der omgiver ens krop. Det er en materie der eksisterer i en anden dimension, og som kan omdannes til sygdom og modgang.
Alle har supernormale evner. Kun ved konstant kultivation kan de udvikles og styrkes. Dersom en udøver kun søger supernormale evner, vil han ende med slet ikke at besidde dem. Denne kortsynethed og disse skjulte motiver antyder alle hans selviskhed, uanset den bagvedliggende årsag til hans stræben efter disse evner. Dette vil sikkert hindre ham i hans kultivation, og som resultat vil han slet ikke opnå supernormale evner.
Nogle udøvere, der kun har udøvet Qigong i kort tid, ønsker at behandle sygdomme for at se hvorvidt de kan helbrede eller ej. For en udøver med svag Gong-styrke betyder dette, at han vil absorbere en stor mængde sort og grumset sygdoms-qi, i det øjeblik han strækker sin hånd ud for prøve. På grund af svag Gong-styrke har han ikke evnen til at beskytte sig imod sygdoms-qi, og han vil derfor føle sig syg når han deler det samme Qi-felt med patienten. Hvis ingen tager sig af ham, vil han i det lange løb komme til at lide af alle slags sygdomme. Derfor bør en udøver med svag Gong-styrke ikke behandle andre folks sygdomme, med mindre han allerede har erhvervet supernormale evner og har Gong-styrke på et vist niveau. Kun derefter kan han bruge Qigong til at behandle sygdomme med. Nogle udøvere har disse supernormale evner og kan helbrede sygdomme med dem, men når niveauet er meget lavt, bruger de faktisk deres akkumulerede Gong-styrke, deres egen energi, i behandlingen. Eftersom Gong er energi og en intelligent livsform, er den vanskelig at akkumulere. Faktisk reducerer de deres egen energi ved at bruge den på denne måde. Ved frigivelse af Gong, bliver energisøjlen på hans hoved kortere og reduceres. Dette er ikke værd at gøre. Derfor insisterer jeg på, at en udøver på et elementært kultivationsniveau ikke bør behandle andres sygdomme, for uanset hvilke metoder han anvender, vil han bare forbruge sin egen energi.
Når ens Gong-styrke har nået et vist niveau, vil forskellige evner vise sig. Imidlertid bør man stadig være forsigtig med at bruge dem. For eksempel bør man anvende sit Himmelske Øje når først det er åbnet, da det vil lukke sig, hvis det aldrig bruges. Dog bør det ikke anvendes alt for ofte, da der ellers vil forbruges for megen energi. Betyder det så at man aldrig skal bruge det? Bestemt ikke! Hvorfor skulle vi kultivere det, hvis vi aldrig bruger det? Problemet er, hvornår det skal bruges. Det kan først anvendes, når man har nået et vist kultivationsniveau og besidder evnen til selv-kompensation. For udøvere af Falun Gong, vil den Gong de afgiver blive udviklet, kompenseret og automatisk omdannet af Falun, hvilket garanterer at deres Gong-styrkes niveau altid forbliver uformindsket. Dette er karakteristisk ved vort kultivationssystem. Først nu kan man bruge sine supernormale evner.
Hovedkanalen til det Himmelske Øje er placeret midt mellem øjenbrynene og koglekirtlen. En almindelig person ser med sine fysiske øjne på samme måde som et kamera virker. Ved regulering af linsen eller størrelsen af pupillen dannes et billede i koglekirtlen i den bageste halvdel af hjernen gennem synsnerven ved forskellig afstand og forskellig belysning. Det gennemtrængende syn ved supernormale evner opnås ved, at koglekirtlen ser direkte ud gennem det Himmelske Øje. En almindelig persons Himmelske Øje er lukket, fordi åbningen af dets hovedkanal er meget smal og mørk, og der ikke er noget essentiel Qi og lys i den. Nogle menneskers Himmelske Øje kan ikke se, fordi deres hovedkanaler er blokerede.
For at åbne det Himmelske Øje må man for det første åbne dets kanal ved hjælp af enten en ydre kraft eller ved selvkultivation. Formen på kanalen varierer fra person til person. Den kan være oval, rund, rombisk eller trekantet. Jo bedre man kultiverer, jo rundere bliver den. For det andet gives øjet til en af ens mester, eller det kultiveres gennem egne anstrengelser. Endelig må der være essentiel Qi på det sted, hvor det Himmelske Øje er placeret.
Vi ser sædvanligvis med vore fysiske øjne. Det er disse to selv samme øjne, der virker som en skærm og blokerer vor passage til andre dimensioner. De fungerer som et skjold, så vi kun kan se det, der eksisterer i vores fysiske verden. Åbningen af det Himmelske Øje sætter os i stand til at se uden brugen af vore to øjne. Efter at have nået et meget højt kultivationsniveau kan man ved yderligere kultivation erhverve det Sande Øje. Derefter vil du kunne se med det Himmelske Øjes Sande Øje eller det Sande Øje der findes i koglekirtlen. Ifølge Buddha Skole er enhver pore i menneskets krop et øje, og der er øjne over hele kroppen. Ifølge Tao Skole er ethvert akupunktur-punkt et øje. Dog ligger hovedkanalen i det Himmelske Øje, som derfor må åbnes først. I løbet af en række Fa-forelæsninger, vil jeg udstyre enhver elev med, hvad der skal bruges til at åbne hans Himmelske Øje. Eftersom elevernes forudsætninger er forskellige, kan resultaterne variere fra person til person. Nogle ser et mørkt hul ligesom en dyb brønd, hvilket betyder at det Himmelske Øje’s kanal er mørk. Nogle ser en hvid passage, hvilket angiver at deres Himmelske Øje er på vej til at åbne sig, såfremt de også ser noget foran åbningen. Nogle ser noget der snurrer rundt, hvilket er dét mesteren har anbragt til at åbne det Himmelske Øje med, og de vil være i stand til at bruge det Himmelske Øje efter at dets kanal er boret åben. Nogle kan se et stort øje, hvilket ofte menes at være Buddhas øje, men i virkeligheden er det ens eget øje. Dette hænder sædvanligvis for dem, der har gode medfødte egenskaber.
Ifølge vore statistikker har mere end halvdelen af eleverne i enhver møderække fået deres Himmelske Øje åbnet. Men der opstår et problem i forbindelse med, hvad der sker efter åbningen: En person som ikke har god Xinxing, er tilbøjelig til at bruge sit Himmelske Øje til at begå dårlige handlinger med. For at løse dette problem, vil jeg åbne jeres Himmelske Øje direkte til Visdom Øje-niveauet – med andre ord til et højt plan, så du direkte kan se scener i andre dimensioner og se hændelser under udøvelse, for at overbevise dig og styrke din tro på kultivationen. Personer der lige er begyndt at udøve, og hvis Xinxing-niveau endnu ikke har overgået almindelige menneskers niveau kan, så snart de besidder supernormale evner, let komme til at begå dårlige handlinger. Sagt i spøg, vil han for eksempel når han går på gaden, måske standse ved en lotteribod og trække loddet med hovedgevinsten – jeg bruger dette eksempel til at forklare hvad jeg mener. Noget sådant må ikke ske. Der er en anden grund: Jeg er her for at åbne det Himmelske Øje i stor målestok. Tænk engang alle sammen, er det normalt i et menneskeligt samfund, at alle kan se igennem mure eller igennem en anden persons krop med deres Himmelske Øje? Dette ville i alvorlig grad påvirke den normale tilstand i det menneskelige samfund. Derfor er det ikke tilladt at gøre noget sådant og det vil heller ikke være muligt. Det fører heller ikke noget godt med sig for udøvere, eftersom det forstærker jeres bindinger. Dette er grunden til at jeg åbner det Himmelske Øje direkte på et højt plan, i stedet for på et lavt.
Det Himmelske Øje omfatter mange forskellige niveauer. Dets niveauer er indbyrdes forskellige og alle dimensioner som kan ses er forskellige. Ifølge buddhismen findes der fem typer “øjesyn”: Kødelige Øjesyn, Himmelske Øjesyn, Visdom Øjesyn, Fa Øjesyn og Buddha Øjesyn. Hvert niveau er opdelt i yderligere tre niveauer: øvre, mellem og nedre. Fra og med det Himmelske Øjesyn’s niveau og nedefter, kan man kun se ting i denne fysiske verden. Kun over planet for Visdom Øjesyn kan man se andre dimensioner. Nogle mennesker besidder evnen til “gennemtrængende syn.” De kan se ting med større nøjagtighed, end hvad man kan med en CT-skanner. Men hvad de opfatter, er stadig vor fysiske verden, og går ikke ud over den dimension vi lever i, derfor kan deres Himmelske Øje endnu ikke anses for at være på et højt plan.
På hvilket niveau nogens Himmelske Øje eksisterer, afhænger af hvor meget essentiel Qi han besidder og af hvor bred og lys dets hovedkanal er, samt i hvor høj grad kanalen er blokeret. Den essentielle Qi i kanalen er afgørende for den fulde åbning af det Himmelske Øje. Det er meget let at åbne det Himmelske Øje hos et barn under seks år. Jeg behøver ikke en gang at bruge min hånd. I samme øjeblik jeg taler er det Himmelske Øje åbnet. Eftersom et lille barn ikke har været udsat for så megen negativ indflydelse fra denne fysiske verden, og det aldrig har gjort noget forkert, er dets medfødte Qi-essens velbevaret. Når et barn er over seks år gammelt, vil dets Himmelske Øje med tiden gradvist blive vanskeligere at åbne. Frem for alt gælder det at dårlig opdragelse, forkælelse og umoralsk opførsel, kan lede til at den essentielle Qi bliver reduceret. Hvis man har opbrugt sin essentielle Qi, kan den gradvist erstattes gennem kultivation, men det kræver megen tid og en masse samvittighedsfulde anstrengelser. Derfor er den vitale essens yderst værdifuld.
Jeg er imod åbningen af det Himmelske Øje til planet for det Himmelske Øjesyn, for når udøverens Gong-styrke er svag, vil brugen af det gennemtrængende syn forbruge mere energi, end hvad udøveren har akkumuleret ved øvelse. Hvis for megen essentiel Qi forbruges, vil hans Himmelske Øje blive lukket igen. Når det én gang er lukket, vil det være meget vanskeligt at åbne det igen. Derfor foretrækker jeg at åbne mine elevers Himmelske Øje til planet for Visdom Øjesyn, således at de kan blive i stand til at se ting i andre dimensioner. Uanset om udøverens syn er klart eller ej, vil udøvere være i stand til at se ting i andre dimensioner. Der findes mennesker som pga. medfødte forudsætninger ser meget klart, og der findes mennesker som af og til kan se, mens andre ser utydeligt. Men i det mindste er de i stand til at se lys. Dette vil være gavnligt for udøvere, der vil udvikle sig mod højere niveauer. De som ikke kan se klart, kan kompensere for det gennem kultivation og øvelser.
De scener mennesker med utilstrækkelig Qi-essens ser gennem deres Himmelske Øje er i sort og hvidt, mens de scener mennesker med relativ megen Qi-essens ser gennem deres Himmelske Øje er i farver, og alt hvad de ser, er tydeligere. Jo mere essentiel Qi man har, jo klarere bliver ens syn. Mennesker er imidlertid forskellige. Nogle mennesker blev født med deres Himmelske Øje åbent. Andres Himmelske Øje er svært blokeret. Åbningen af det Himmelske Øje ser ud som en blomst der springer ud med kronblade, som udbreder sig lag efter lag. Når man sidder med benene over kors, vil man se en lyskugle. Til at begynde med lyser den ikke særlig kraftigt, men siden kan den blive rød. Nogle menneskers Himmelske Øje er så svært blokeret at åbningen kan forårsage en voldsom reaktion. De føler at musklerne omkring hovedkanalen og Shangen bliver strammere og strammere, som om musklerne trækker sig sammen og borer sig indad. De føler også tindinger og pande svulme og smerte. Alt dette er reaktioner som man oplever, når ens Himmelske Øje er ved at åbne sig. Mennesker hvis Himmelske Øje er let at åbne, kan sommetider tilfældigt se ting. Under en forelæsning, var der en elev som så min Fashen ved et tilfælde, men han kunne ikke se den igen, da han kiggede forsætligt, fordi han faktisk brugte sine fysiske øjne. Hvis man derimod ser noget med lukkede øjne og forbliver i denne tilstand, kan man efterhånden se lidt tydeligere. Hvis han imidlertid ønsker at se nærmere, vil han netop ikke se noget, fordi han nu bruger sine fysiske øjne og synsnerven.
Dimensioner, der opfattes af det Himmelske Øje, adskiller sig fra hinanden afhængigt af det Himmelske Øjes niveau. Nogle videnskabelige forskningsinstitutter forstår ikke dette princip. Som følge heraf opnåede Qigong-forsøgene de havde udformet ikke de ønskede resultater, eller resultaterne viste sig at være stik imod deres forventninger. Et institut havde for eksempel udformet en metode til undersøgelse af supernormale evner. Nogle Qigong-mestre fik til opgave at fortælle hvad der var i en hermetisk forseglet kasse. Da Qigong-mestrene havde det Himmelske Øje åbent på forskellige niveauer, gav de forskellige svar. Det resulterede i at forsøgslederne konkluderede, at det Himmelske Øje var svindel og bedrag. I sådanne forsøg opnår en person med det Himmelske Øje åbent på et lavt niveau ofte bedre resultater, da hans Himmelske Øje kun er åbnet på det Himmelske Øjesyns plan, hvilket kun er egnet til at opfatte genstande i den fysiske verden. De som intet kender til det Himmelske Øje, vil mene at han besidder de største supernormale evner. Enhver genstand, ligegyldigt om den er organisk eller uorganisk, fremtræder i forskellige former i forskellige dimensioner. Tag et glas for eksempel; i samme øjeblik det er fremstillet, vil et intelligent væsen tilsvarende fremstå i en anden dimension. Dette væsen kunne endda have været noget andet førend det var et glas. De med det Himmelske Øje på laveste niveau ser det som et glas. Det som de med det Himmelske Øje på et højere niveau ser, er det intelligente væsen i den anden dimension. De med det Himmelske Øje på et endnu højere niveau, er i stand til at observere materiens form fra før det intelligente væsen tog skikkelse.
Med åbningen af det Himmelske Øje, kan nogle mennesker erhverve “distance-syn,” hvilket sætter dem i stand til at se ting tusinder af kilometer borte. Enhver person har sin egen dimension, hvori han er lige så stor som universet. I dette særlige rum, er der foran hans pande et spejl, som ikke kan ses i vor dimension. Alle har dette spejl, men en ikke-udøvers spejl vender ind mod ham selv. Når han begynder at øve, vil hans spejl gradvist vende sig. Efter at spejlet har vendt sig, vil det afspejle hvad udøveren ønsker at se. I hans specifikke dimension er han meget stor; hans krop er enorm, ligeledes er spejlet, der kan afspejle alt hvad han ønsker at se. Men han kan ikke opfatte det billede, der reflekteres i spejlet med mindre billedet bliver fastholdt et øjeblik. Spejlet drejer sig og kan vise et billede, derefter vender det sig hurtigt igen. Spejlet fortsætter med at dreje sig hurtigt på denne måde. For at en film kan vise kontinuerlige bevægelser skal den køre ved en hastighed af fireogtyve billeder i sekundet. Eftersom spejlets rotations-hastighed er hurtigere end på en film, er en udøver i stand til at se klare og ubrudte levende billeder. Dette er hvad vi kalder distance-syn, hvor princippet er så enkelt, at jeg har lagt det for dagen med blot nogle få ord; dette er hemmelighedernes hemmelighed.
Dimensionerne som vi ser dem, er meget komplicerede. Vi mennesker kender kun den dimension vi selv befinder os i, uden at have mulighed for at sondere andre dimensioner. Hvad andre dimensioner angår, har vi Qigong-mestre allerede set dusinvis af dimensioner på forskellige planer, hvilket kan forklares i teorien, men endnu ikke kan bevises af videnskaben. Visse ting genspejles i vor dimension, selv om du ikke erkender deres eksistens. For eksempel findes et sted med navnet Bermuda øerne, også kendt som “Dæmonernes Trekant” (Bermuda Trekanten). Visse skibe og fly forsvandt dér, men dukkede op igen et antal år senere. Ingen har kunnet give en tilfredsstillende forklaring på dette fænomen, da ingen har formået at nå ud over de teoretiske rammer, der er formet af det menneskelige sind. Faktisk er det en kanal til en anden dimension. Ulig døren til et hus, åbner denne kanal sig på en uforudsigelig måde. Hvis skibet ved et tilfælde sejler igennem døren, mens den står åben, vil det let kunne komme ind i en anden dimension. Man fornemmer ikke den rumlige forskel og befinder sig i en anden dimension på et øjeblik. Forskellen i tid og rum mellem den dimension og vores, kan ikke måles udtrykt i kilometer. En distance på 108 tusinde Li ville kun være en prik her. Det vil sige at de to dimensioner optager den samme plads samtidig. Når skibet havde opholdt sig der et øjeblik og var kommet ud igen, var der gået dusinvis af år i denne verden, på grund af tidsforskellen mellem de to dimensioner. Der er også individuelle verdener i enhver dimension. De er meget komplekse og ser ud som et diagram over atom-strukturer, med en masse bolde forbundet med hinanden med linier i alle retninger.
Fire år før Anden Verdenskrig, blev en engelsk pilot ramt af et kraftigt uvejr under en flyvning. På grund af hans rutine, fandt han en forladt flyveplads. Da flyvepladsen kom til syne for hans øjne, så han et helt andet syn: Pludselig viste der sig en klar og uendelig himmel, som var den dukket frem fra en anden verden. Flyene på flyvepladsen var malet gule, og menneskene havde travlt på jorden. Han syntes det var meget besynderligt. Han landede flyet, men ingen lagde på nogen måde mærke til ham. Kontroltårnet tog heller ikke kontakt med ham. Da han syntes vejret var fint, besluttede han sig for atter at tage af sted. Flyet startede, men ramte uvejret igen efter at have tilbagelagt en afstand lig den der var mellem flyvepladsen, og det sted hvor han først havde fået øje på den. Det lykkedes ham til sidst at vende tilbage. Da han aflagde rapport til sine foresatte, om hvad han havde set på den forladte flyveplads i henhold til hvad han havde skrevet i sin logbog, troede de ikke på ham. Fire år senere udbrød Anden Verdenskrig og han blev sendt ud for at bevogte den forladte flyveplads. I samme øjeblik han landede mindedes han pludselig hvad han havde set fire år forinden, for det samme syn var der igen for hans øjne! Vi Qigong-mestre ved hvad der var sket. Piloten gjorde på forhånd det, han ville komme til at gøre fire år senere. Som i en forestilling, sprang han en scene over og fortsatte med den næste, for så at vende tilbage til den rigtige orden igen.
Teoretisk set er sygdomsbehandling med Qigong fuldstændig anderledes end sygdomsbehandling på hospitaler. En læge uddannet i vestlig medicin behandler en patient med de konventionelle midler, som bruges i det menneskelige samfund. Selv ved hjælp af laboratorieprøver, røntgen etc., kan han kun se manifestationen af sygdommen i denne dimension. Han kan ikke læse informationer fra andre dimensioner eller forstå den reelle årsag til sygdommen. Hvis en patients tilfælde ikke er alvorligt, kan medicin bruges til at dræbe eller uddrive patogenet. Men medicin er til ringe nytte når sygdommen er alvorlig. Hvis doseringen af medicinen forøges, vil patienten ikke kunne tåle den. Visse sygdomme er ikke begrænsede til Indenfor-Trefoldig-Verdens-Fa. Nogle sygdomme er meget alvorlige og overskrider denne verdens Fa, derfor er de ikke til at helbrede medicinsk på hospitalerne.
Traditionel kinesisk medicin er nært beslægtet med kultivationen af menneskets supernormale evner. I oldtiden viede man stor opmærksomhed til kultivationen af det menneskelige legeme. Konfucianisterne, taoisterne og buddhisterne, konfucianske elever medregnet, lagde alle vægt på at sidde i meditation. Betragtet som en form for Gong Fu kan meditation med tiden udvikle Gong og supernormale evner, selvom man ikke laver øvelser. Hvordan kan det være at akupunktur i traditionel kinesisk medicin kunne have en så grundig forståelse af meridianer og parallelkanaler i det menneskelige legeme? Hvorfor er akupunkturpunkterne forbundet med hinanden vertikalt, snarere end horisontalt eller krydsende? Hvordan kunne disse punkter være beskrevet så nøjagtigt? Hvad en person med supernormale evner nu ser med det Himmelske Øje, er det samme som blev beskrevet i traditionel kinesisk medicin, da alle berømte læger i oldtiden besad supernormale evner. Den kinesiske histories store læger, såsom Li Shizhen, Sun Simiao, Bian Que og Hua Tuo, var faktisk alle Qigong-mestre med supernormale evner. Hvad traditionel kinesisk medicin har overleveret til nutiden er dens teknikker, mens aspektet omkring supernormale evner er gået tabt. I oldtiden brugte kinesiske læger deres øjne (foruden deres supernormale evner), til at diagnosticere sygdomme med. Senere udvikledes puls-diagnosticering. Hvis traditionel kinesisk medicin atter gjorde brug af supernormale evner, ville vestlig medicin, så at sige, stadig ikke kunne hamle op med kinesisk medicin mange år fremover.
Behandling af sygdomme med Qigong indebærer, at man fjerner årsagen til sygdommen. Jeg tror at sygdom er en slags karma; at helbrede sygdomme er at assistere til fjernelsen af denne karma. Nogle Qigong-mestre behandler sygdomme ved at hjælpe patienten med at fjerne den sorte Qi, dette sker ved hjælp af en metode til at fjerne og erstatte Qi. På et meget lavt plan har de fjernet den sorte Qi, men de kender ikke årsagen bag den. Når den sorte Qi kommer igen, vil patienten få et tilbagefald. Faktum er at det ikke er den sorte Qi der er årsagen til sygdommen. Tilstedeværelsen af den sorte Qi gør blot at han føler sig syg. Den grundlæggende årsag til hans sygdom, er et intelligent væsen, der findes i en anden dimension. Mange Qigong-mestre ved ikke dette. Det intelligente væsen er så farligt, at almindelige Qigong-mestre normalt hverken kan eller vover at røre den. Helbredelse af sygdomme i Falun Gong sigter efter at fjerne det intelligente væsen og uddrive roden til sygdommen. Siden placeres et værn over det syge område for at forhindre et tilbagefald af sygdommen.
Qigong kan kurere sygdomme, men bør ikke anvendes til at forstyrre den normale tilstand i det menneskelige samfund. Det normale menneskelige samfund vil blive berørt, hvis Qigong benyttes i udstrakt målestok. Dette må ikke ske og vil ikke frembringe gode resultater. Som vi ved, før oprettelsen af Qigong-klinikker, Qigong-hospitaler og Qigong-rekonvalescenscentre, var Qigong’s helbredende effekt bemærkelsesværdig god. Når en praksis imidlertid er etableret for at modtage patienter, aftager dens helbredende virkning brat. Dette viser at det ikke er tilladt at bruge den supernormale Fa til at erstatte de normale funktioner i almindelige menneskers samfund. I så fald ville den supernormale Fa utvivlsomt blive reduceret til et niveau, der svarer til Fa i almindelige menneskers samfund.
Ved brug af supernormale evner kan man se gennem det menneskelige legeme; sektion for sektion kan man se det organiske væv eller enhver del af legemet. Nu kan vi også se det klart ved hjælp af CT-skanning, men dette gøres trods alt ved hjælp af en maskine, hvilket tager lang tid, bruger en masse film og koster en formue. Desuden er den ikke så bekvem og nøjagtig som supernormale evner. Med et enkelt blik kan en Qigong-mester direkte se enhver del af en patients krop meget tydeligt, og det med lukkede øjne. Er dette ikke højteknologi? Det er endog mere avanceret end moderne højteknologi. Dette niveau fandtes allerede i oldtidens Kina, dvs. oldtidens højteknologi. Hua Tuo opdagede engang en svulst i Cao Caos hjerne og tilbød at operere ham. Men Cao Cao afviste tilbuddet og fik i stedet Hua Tuo arresteret, da han troede at Hua Tuo var i færd med at forberede et attentat mod ham. Følgen blev at Cao Cao døde af hjernesvulsten. Gennem historien har mange store læger i Kina besiddet supernormale evner. Denne gamle tradition er imidlertid sunket ned i glemslen i det moderne samfund, pga. menneskenes stræben efter materielle ting.
Vor højniveau-qigong-kultivation fordrer at vi får en ny forståelse af vor tradition, prøver at føre den videre og udvikle den i praksis, så at den endnu engang kan gavne menneskeheden.
Når vi omtaler Qigong af Buddha Skole vil mange mennesker forbinde det med følgende problemstilling: Da Buddha Skole tilsigter at kultivere Buddha, vil folk automatisk tænke på ting inden for buddhismen. Her vil jeg understrege og gøre det klart at Falun Gong er Qigong af Buddha Skole. Det er en stor ortodoks Fa og har intet med buddhisme at gøre. Qigong af Buddha Skole er Qigong af Buddha Skole, mens buddhisme er buddhisme. Skønt deres mål med kultivationen er den samme, følger de ikke den samme vej, tilhører ikke samme kultivationssystem og har heller ikke samme krav. Jeg brugte ordet “Buddha” her, og jeg vil omtale det igen, når jeg taler om kultivation på højt niveau. Der er intet overtroisk i ordet i sig selv. Nogle mennesker bliver meget nervøse når de hører ordet “Buddha”. De siger at man udspreder overtro. Sådan forholder det sig ikke. Ordet “Buddha” stammer fra Sanskrit og er lånt fra Indien. Det blev oversat til kinesisk som Fo-Tuo, fra udtalen af de to ord på Sankrit. Men folk siger ofte bare Fo og udelader Tuo. Så Buddha oversat til kinesisk betyder “den oplyste,” dvs. en person som har opnået oplysning.
I øjeblikket er der udbredt to slags Qigong af Buddha Skole. Den ene kommer fra buddhismen og har set mange fremragende munke igennem sin flere tusindårige udvikling. Når disse fremragende munke nåede et meget højt kultivationsniveau, fik de nogle instruktioner fra deres højere mestre; derfor var de i stand til at modtage sand lærdom på et endnu højere plan. Alt dette blev sædvanligvis overleveret fra person til person i buddhismen, og disse højtstående munke videregav intet til deres disciple, førend lige inden deres bortgang. Disciplene kultiverede under vejledning af de buddhistiske læresætninger, idet de prøvede at forbedre sig selv i alle henseender. Denne slags Qigong syntes at være nært beslægtet med buddhismen. Da munkene senere blev drevet ud af deres templer, såsom under “Kulturrevolutionen,” blev sådanne kultivationsmetoder videregivet og spredt vidt omkring i befolkningen.
Den anden slags Qigong er også Qigong af Buddha Skole, men den har gennem tiderne aldrig været en del af buddhismen. Den udøves i isolation blandt folket eller i de fjerntliggende bjerge. Dens kultivationsmetoder er alle ganske enestående. Det kræves at en udvalgt god discipel skal være virkeligt velfunderet i alle dyder og kvalificeret til kultivation på højt niveau. En sådan discipel kommer kun til verden med mange, mange års mellemrum. Disse kultivationsmetoder kan ikke offentliggøres eftersom de kræver meget høj Xinxing. Gong vokser også meget hurtigt. Der findes mange sådanne kultivationsmetoder. Det samme gælder for Qigong af Tao Skole, der inkluderer skoler som Kunlun, Ermei, Wudang etc. Inden for hver skole er der forskellige kultivationsmetoder der afviger så meget fra hinanden, at de ikke kan blandes sammen i udøvelsen.
Buddhismen var et sæt kultivationsmetoder fastlagt af Sakyamuni efter hans oplysning for mere end totusinde år siden, baseret på de oprindelige indiske kultivationsmetoder. Den kan sammenfattes i tre ord: “Forskrifter (moral), Samadhi (meditation) og Visdom.” Forskrifter er beregnet til opnåelse af Samadhi. I buddhismen lægges ikke vægt på udøvelse af ydre øvelser, men i realiteten udøver man, når man sidder dér i en tilstand af stilhed. Så snart ens sind er blevet stille og er faldet til ro, vil den kosmiske energi samle sig i kroppen, og derved opnås den samme effekt som når man laver øvelser. Forskrifterne i buddhismen kræver afholdenhed fra almindelige menneskers begær, og fra alt det almindelige mennesker holder fast ved, for på den måde at opnå tilstanden Samadhi og Wu Wei. I tilstanden Samadhi vil man kontinuerligt højne sit niveau. Siden vil man opnå visdom og oplysning, og vil komme til at kende universet og dets sandhed.
Da Sakyamuni begyndte at udbrede sin lære, gjorde han kun tre ting dagligt: At undervise Dharma (primært Arhats Dharma) til sine disciple, at tigge mad med en skål i hånden og sidde i meditation i oprigtig kultivation. Efter Sakyamuni havde opnået nirvana, opstod en konflikt mellem brahmanismen og buddhismen, hvilket ledte til kombinationen af de to og hinduismens opståen. Derfor findes buddhisme ikke i Indien i dag. Under udviklingen og videreførelsen derefter opstod Mahayana eller “den Store Vogn,” hvilken udbredtes til det indre Kina og blev til vore dages buddhisme. I Mahayana buddhismen var Sakyamuni ikke den eneste Buddha der blev tilbedt. Mange andre buddhaer blev også tilbedt, såsom mange Tathagataer, Buddha Amitabha, Medicin Buddha etc. Senere blev flere forskrifter og et højere mål for kultivation fastsat. I sin levetid videregav Sakyamuni Bodhisattvas Dharma til enkelte disciple. Senere blev denne sat i system og udviklede sig til vore dages Mahayana buddhisme, hvis formål er kultivation til Bodhisattvas verden. Imidlertid ses Hinayana buddhismens traditioner stadig i Sydøstasien, hvor psykiske evner demonstreres under ceremonier. I løbet af buddhismens udvikling blev en lære introduceret i Tibet og blev kaldt Tibetansk Tantra. En anden lære blev introduceret i Han regionen i Kina via Xinjiang og blev kaldt Tang Tantra, en tredje lære udviklede sig til Yoga i Indien.
I buddhisme udøves ikke ydre øvelser, heller ikke Qigong. Dette er fordi man ønsker at bibeholde den traditionelle buddhistiske måde at kultivere på. Samtidig er det også hovedårsagen til at buddhismen har nydt popularitet i over totusinde år, uden at gå i forfald. Det er netop ved at afvise ting udefra at buddhismen har været i stand til at bevare sin egen tradition. Imidlertid er ikke alle de buddhistiske kultivationsmetoder ens. I Hinayana buddhismen lægges der særlig vægt på personlig frelse og selvkultivation, hvor Mahayana buddhismen allerede har udviklet sig til både at omfatte egen frelse, såvel som frelse af andre, dvs. frelse af alle levende væsener.
Pangmen Zuodao kaldes også den Usædvanlige Skoles kultivationsmetode. Forskellige Qigong-skoler har eksisteret før religioner blev til. Mange metoder uden for religionerne er blevet udbredt blandt folk. De fleste af dem udviklede sig ikke til et komplet kultivationssystem eller en teori. Den Usædvanlige Skoles kultivationsmetode har imidlertid sine egne systematiske, komplette og intensive kultivationsmetoder, som er blevet udbredt blandt folk. Disse kultivationsmetoder går sædvanligvis under navnet Pangmen Zuodao. Hvorfor kaldes de Pangmen Zuodao? Bogstaveligt talt betyder Pangmen “side dør” og Zuodao “at være akavet.” Det menes at kultivationsmetoder i Buddha Skole og Tao Skole er ortodokse, mens alle andre kultivationsmetoder er heterodokse eller onde. Men faktisk er dette ikke sandt. I generationer er den Usædvanlige Skoles kultivationsmetode i hemmelighed blevet overleveret til kun én enkelt discipel ad gangen. Den kan ikke vises offentligt, fordi almindelige mennesker næppe vil kunne forstå den, hvis den gøres kendt. Kultivatorer af dette system hævder desuden at deres kultivationsmetode hverken tilhører Buddha Skole eller Tao Skole. Dets kultivationssystem stiller strenge krav til Xinxing, fordi det er baseret på de kosmiske kvaliteter, og lægger vægt på betydningen af at gøre gode gerninger og nøje tage vare på sin Xinxing. Højtstående mestre af denne metode besidder enestående og formidable evner. Jeg mødte fra denne skole tre højtstående mestre, som lærte mig nogle ting, der hverken findes i Buddha Skole eller i Tao Skole. Tingene de gav mig under kultivationsforløbet var ganske svære og Gong viste sig at være temmelig enestående. Omvendt mangler visse af de såkaldte kultivationsmetoder inden for Buddha og Tao Skole, der spredes nu til dags, strenge krav til Xinxing, hvorfor der ikke kan kultiveres til et højt niveau. Derfor må vi se dialektisk på de enkelte kultivationsmetoder.
Qigong af kampkunster har en lang udviklingshistorie. Med en integreret teori og kultivationsmetode er den blevet et uafhængigt system. Strengt taget er den kun en manifestation af supernormale evner, udviklet på det laveste niveau af den indre kultivationsmetode. Alle evner der erhverves ved at udøve kampkunster, kan opnås ved indre kultivation. Udøvelse af kampkunst Qigong begynder også med Qi-øvelser. For eksempel, for at hugge en sten over med hånden, må man først lave Qi-øvelser ved at svinge med armene. Derved vil Qi gennemgå en kvalitativ omdannelse og på langt sigt danne en energimasse, der ser ud som en slags lys. Først på dette stadium kan hans Gong begynde at fungere. Da Gong er materie af høj kvalitet med intelligens, er den under styring af ens sind og eksisterer i en anden dimension. Under kamp behøver man ikke at flytte sin Qi. I samme øjeblik man tænker på Gong, vil den være der. Efterhånden som man udøver, vil ens Gong uophørligt styrkes, dens partikler blive finere og energien større. Resultatet er at en Gong Fu som “Jern-hånden” og “Cinnober-hånden” opnås. I de seneste år er Gong Fu-typer som det “Gyldne Klokkeskjold” og “Jern-skjorte” blevet vist på film, i TV programmer og tidsskrifter. Disse opnås ved integreret øvelse af både kampkunst og indre kultivation, og er resultatet af kombinationen af både ydre øvelse og indre kultivation. Indre kultivation lægger vægt på betydningen af at kultivere ens De og Xinxing. Teoretisk set, når ens Gong Fu har nået et vist niveau, vil Gong, der samler sig i stor tæthed, frigives fra kroppens indre og danne et beskyttende skjold udenom ens krop. Den væsentligste forskel mellem kampkunst Qigong og vor indre kultivation er at kampkunster udøves med voldsomme bevægelser uden krav om at træde ind i stilhed. Ved ikke at gå ind i stilhed, vil Qi bevæge sig under huden og i musklerne, uden at strømme ind i Dantian. Derfor kultiverer den ikke liv og kan det heller ikke.
Der findes mennesker som aldrig før har udøvet Qigong, men som pludselig, fra den ene dag til den anden, er i besiddelse af en ikke ringe mængde Gong, og er i stand til at helbrede sygdomme. Af folk kaldes de også Qigong-mestre og de underviser ligeledes andre i at udøve Qigong. Nogle har aldrig lært Qigong før, mens andre måske har lært nogle få bevægelser, som de selv har ændret lidt, for så selv at undervise andre. Disse mennesker er ikke kvalificerede til at være Qigong-mestre, da de intet har at videregive til andre. Hvad de lærer fra sig kan bestemt ikke lede til kultivation på højt niveau. I bedste fald kan det bruges til at fjerne sygdomme og styrke helbredet. Hvor kommer denne Gong fra? Først vil jeg lige sige noget om omvendt kultivation. Den såkaldt omvendte kultivation vedrører usædvanlig gode personer med yderst høj Xinxing. Oftest er de oppe i årene, sædvanligvis over de 50 år. Hvis de skulle kultivere helt fra bunden, ville tiden ikke være tilstrækkelig. At møde en højtstående mester der underviser i kultivation af både krop og sind, er heller ikke let. I samme øjeblik disse personer udtrykker ønske om at udøve, vil deres højere mester forsyne dem med en betydelig mængde energi baseret på deres Xinxing-niveau. På denne måde kan de kultivere i omvendt rækkefølge, fra oven og nedefter. På denne måde går det meget hurtigere. Den højtstående mester udvikler energien i luften og tilfører uophørligt deres kroppe med energi udefra. I særdeleshed ved sygdomsbehandling og ved oprettelse af et energifelt. Energien de modtager fra den højere mester flyder som gennem en rørledning. Nogle mennesker ved ikke engang selv hvor den kommer fra. Dette er omvendt kultivation.
En anden form kaldes “lånt energi” og dette begrænses ikke af ens alder. Ud over en hovedbevidsthed, har et menneske også en parallelbevidsthed, der generelt er på et højere niveau end hovedbevidstheden. Nogle menneskers parallelbevidsthed er på så højt et niveau, at den kan tage kontakt med en oplyst person fra en anden dimension. Når sådanne mennesker nærer ønske om at udøve, ønsker deres parallelbevidsthed også at forhøje sit niveau, og vil straks kontakte de oplyste væsener for at låne energi. Efter at have lånt Gong, vil disse mennesker fra den ene dag til den anden også være i besiddelse af energi. Efter at have fået Gong er også de i stand til at behandle patienter og lindre deres smerter. De bruger sædvanligvis metoden “at skabe et energifelt.” Derudover vil de også kunne afgive energi til personer og lære vedkommende nogle teknikker.
Sådanne mennesker klarer sig ofte godt i begyndelsen. Med denne Gong er de blevet velrenommerede og har opnået både berømmelse og fremgang. Berømmelse og personlig vinding optager en meget stor del af deres sind, endog større end kultivationen. Fra nu af vil Gong begynde at falde, blive mindre og mindre, for til sidst helt at forsvinde.
Nogle mennesker kan pludseligt tale et slags sprog. Det lyder ganske flydende, men er imidlertid ikke et sprog fra det menneskelige samfund. Hvad kaldes det? Det kaldes “kosmisk sprog.” Det såkaldte kosmiske sprog er blot et sprog, der tales af ikke særligt højtstående væsener. På nuværende tidspunkt er der en hel del Qigong-udøvere i Kina, som har oplevet en sådan situation. Visse kan endog tale flere sådanne sprog. Naturligvis er også vore menneskelige samfunds sprog ganske komplicerede, med mere end tusinde varianter. Er det en supernormal evne at tale et kosmisk sprog? Jeg tror det ikke. Det er hverken ens egen supernormale evne eller en evne der er kommet udefra. Derimod er den der taler manipuleret af et væsen udefra. Dette væsen kommer fra et højere niveau, i det mindste en smule højere end vores menneskeheds. Det er dette væsen der taler. Personen der taler det kosmiske sprog fungerer blot som et talerør. De fleste ved ikke selv hvad de taler om. Kun de som besidder den supernormale evne til at læse tanker, er i stand til at fornemme den overordnede mening. Det er ikke en supernormal evne, men mange mennesker føler sig overlegne og selvtilfredse efter at have talt det, fordi de tror det er det. Faktisk kan en person med det Himmelske Øje på et højt niveau opfatte at der diagonalt over taleren er et væsen, der taler gennem personens mund.
Væsenet lærer personen det kosmiske sprog og overfører samtidig en del af sin Gong til ham. Men fra nu af vil personen være kontrolleret af væsenet. Dette er på ingen måde en ortodoks Fa. Skønt det er fra en højere dimension, kultiverer væsenet ikke en ortodoks Fa og kan således ikke vise kultivatoren, hvordan man helbreder sine sygdomme eller styrker kroppen. Derfor griber det til metoden at frigive energi gennem tale. Da energien frigives på en spredende måde, har den kun lidt kraft. Den kan have en vis effekt på mindre sygdomme, men ikke på de mere alvorlige. Ifølge buddhismen har de himmelske væsener hverken lidelser eller konflikter, de er ude af stand til at kultivere, har ikke mulighed for at udøve selvbeherskelse eller højne deres niveau. Netop derfor ønsker de at hjælpe mennesker med at komme af med deres sygdomme og styrke helsen, så de på denne måde selv kan højne deres niveau en smule. Dette er det kosmiske sprog. Det kosmiske sprog er hverken en supernormal evne eller Qigong.
Den mest skadelige form for Futi-besættelse, er at blive besat af et lavtstående væsen, hvilket er resultatet af at have kultiveret en heterodoks praksis. Den er yderst skadelig for mennesker, og konsekvenserne af at have Futi er meget skrækindjagende. Nogle udøvere der ikke har udøvet særlig længe, higer kun efter at behandle sygdomme og blive rige. Deres sind er altid optaget af disse ting. Oprindeligt var de ganske gode mennesker eller de havde allerede en mester der tog sig af dem. Men så snart de begynder at blive interesserede i at behandle sygdomme og tjene penge, går tingene straks skævt for dem. Således tiltrækker de sig denne ting, der ikke befinder sig i vor fysiske dimension, men som virkelig eksisterer.
Denne udøver føler pludselig at hans Himmelske Øje har åbnet sig, og at han har Gong, men faktisk er det Futi der dikterer hans hjerne. Den overfører de billeder den ser til hans hjerne, så han føler at hans Himmelske Øje er åbnet. I virkeligheden er det slet ikke åbent. Hvorfor vil Futi give ham Gong? Hvorfor hjælpe ham? Fordi det ikke er tilladt dyr at kultivere til fuldendelse i vort univers. Da dyr ikke tager hensyn til Xinxing og ikke kan højne sig, er det dem ikke tilladt at få den ortodokse Fa. Som en konsekvens deraf ønsker de at fastgøre sig til en menneskekrop, for at opnå dets essens. Der er yderligere et princip i universet: intet tab, ingen vinding. Derfor vil de tilfredsstille ens begær efter berømmelse og rigdom. De vil gøre dig rig og berømt, men de hjælper dig ikke for ingenting. De vil også opnå noget, nemlig din essens. Når de forlader dig, vil du slet intet have tilbage og vil være blevet meget svag eller til en “grønsag.” Dette er forårsaget af ikke retskaffen Xinxing. “Én retskaffen tanke vil besejre hundrede onder.” Når dit hjerte er retskaffent, tiltrækker du intet ondt. Sagt med andre ord, bør man som udøver være ærlig og værdig, og ikke beskæftige sig med noget dårligt og urent, men udelukkende kultivere den ortodokse Fa.
Selv om den Gong nogle folk har lært er en ortodoks Fa, kan de ret beset, uden at ville det, praktisere heterodokse metoder, da de ikke stiller strenge krav til sig selv, ikke betoner Xinxing og tænker negative tanker under øvelserne. For eksempel når en person øver dér, enten i den stående eller i den siddende stilling, kredser hans tanker i virkeligheden om penge og personlige interesser, på hvem der har gjort ham uret og på hvordan han skal “ordne ham” efter at have opnået supernormale evner, eller han tænker på den ene eller den anden supernormale evne etc. På denne måde tilfører han sin Gong nogle dårlige ting. Faktisk er dette at udøve en ond praksis. Dette er meget farligt, da det sandsynligvis kan tiltrække nogle dårlige ting, såsom lavtstående væsener og den slags. Måske ved han ikke engang selv at han har pådraget sig dem. På grund af hans stærke bindinger og et begærligt hjerte, går det ikke at lære Tao. Hans hjerte er ikke retskaffent, så selv hans mester har ikke mulighed for at beskytte ham. Derfor må udøvere tage strengt vare på deres Xinxing, have et retskaffent sind og intet begære – ellers kan der opstå problemer.